Brød

Focaccia med spinatsalsa, parmesan og hvidløg

Her får du opskriften på det populære italienske madbrød, focaccia. Den er version er med smagfuld spinatsalsa og parmesan.
af Mikkel Karstad / Foto: Anders Schønnemann19.04.2017

Mangler du det perfekte brød til din hovedret, bør du begive dig ud i at bage et focacciabrød.

Focaccia stammer oprindeligt fra Italien, men vi spiser også gladeligt at det olierede og saltede brød herhjemme. I gamle dag lavede man focacciabrødet på åben ild, ligesom fladbrød. For at punktere bobler under brænding stak man et spyd i dejen imens den bagte, og det er herfra at focacciaen har fået sit velkendte udseende.

Prøv også: Focaccia med gedeost her!

Forskellige focacciabrød

Et focacciabrød kan laves på mange forskellige måder og kan nemt tilpasse den ret, det skal servers til. Oprindeligt var det blot toppet med olie og salt, men de fleste elsker at krydre deres focaccia med rosmarin, spidskommen og oregano. Derudover kan man toppe børdet med oliven, løg, parmesan og hvidløg.

Focaccia med spinatsalsa, parmesan og hvidløg

Antal: 4 personer

Det skal du bruge for at lave focaccia med spinatsalsa, parmesan og hvidløg

  • Spinatsalsa: 500 g spinat
  • 50 g friskrevet parmesan
  • 2 fed hvidløg
  • 3 dl olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber
  • 1 tsk. piment de espelette
  • Dej: 7 dl lunkent vand
  • 20 g gær
  • 500 g økologisk hvedemel
  • 300 g ølandshvedemel
  • 20 g havsalt
  • 4 spsk. god koldpresset rapsolie
  • 5-6 spsk. spinatsalsa

Prøv også: Nordisk salsa med ramsløg her!

Sådan laver du focaccia med spinatsalsa med parmesan og hvidløg

  1. Spinatsalsa: Pluk stilkene af spinaten, og vask og dryp spinatbladene grundigt af.
  2. Hæld spinaten, den revne parmesan, de pillede hvidløg, olie, salt og peber op i en blender, og blend til en glat, grøn salsa.
  3. Hæld salsaen op i en skål, så den er klar til at blive fordelt på focacciaen.
  4. Dej: Bland lunkent vand, og rør gæren ud i det.
  5. Tilsæt hvedemel, ølandshvedemel og salt, og ælt dejen godt sammen med en røreske, indtil du har en glat og sammenhængende dej.
  6. Lad dejen hæve ca. 3 timer i skålen med et klæde over.
  7. Smør en stor bradepande med olien. Vend dejen over i bradepanden, og tryk den forsigtigt ud, så den fylder hele bradepanden.
  8. Fordel spinatsalsaen udover dejen i et tyndt lag, drys med lidt salt og piment de espelette.
  9. Lad dejen hæve i ca. ½-1 time. Bag focacciaen ved 220° i ca. 15 minutter, skru ned for varmen til 180°, og bag i yderligere 20 minutter, til den er sprød og gylden.
  10. Vend focacciaen ud af bradepanden, lad den køle af på en rist, og servér den som et helt brød, der ikke skæres, men brydes i stykker.

Tip: Gem den overskydende salsa 
i et sylteglas i køleskabet, og 
brug som tilbehør til koldt kød, pålæg eller til kraftig ost, eller 
frys den ned, og gem til næste 
gang du skal bage focaccia.

Sponsoreret indhold