Brød

Kartoffel-pizza på pitabrød eller tortilla

Lav en sprød kartoffel-pizza på pitabrød eller tortilla på 15 min., og drop usunde takeaway- og frostpizzaer for altid!
af Louisa Lorang / Foto: Anders Schønnemann13.01.2016

Pizza på pitabrød eller tortilla er en supernem måde at lave et lynhurtigt måltid, der smager godt. Normalt ville du måske bare tage ned forbi din lokale pizza-pusher og overlade arbejdet til ham, men det er altså ligeså nemt at lave en pizza på pitabrød eller tortilla, som det er at hente en. Samtidig er det en velsmagende måde at slippe af med køleskabets rester. Du kan mere eller mindre putte ALT på dine pizzaer. Denne opskrift er på en kartoffel-pizza på pitabrød eller tortilla, men du sagtens komme en anden topping på - bare sørg for, at de forskellige rester smager godt sammen! Prøv også: Kartoffelpizza med rosmarin og mascarpone

Opskrift på kartoffel-pizza på pitabrød eller tortilla

  • 6 grove pitabrød eller 6 tortillaer
  • 1-2 fed hvidløg
  • god olivenolie
  • 1 bagekartoffel
  • 2 stk. bøffelmozzarella
  • 2-3 stilke rosmarin
  • salt
  • lidt mere god olivenolie
Prøv også: Pizza på pitabrød eller tortilla med grøntsager
  • 100 g blandet salat
  • 1 lille bundt mynte
  • 1 agurk
  • god olivenolie
  • citronsaft
  • salt

Prøv også: 7 bud på en nem pastaret

Sådan laver du den:
  1. Tænd ovnen på 230°, eller så varmt som muligt.
  2. Flæk pitabrødene, og læg dem på bagepapir på 1-2 bageplader med skærefladen opad. Hvis du bruger tortillaer skal du blot lægge dem på bagepladen.
  3. Gnid dem med hvidløg, og dryp med olivenolie.
  4. Vask kartoflen, og skær den i ultra tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
  5. Læg kartoffelskiverne på pitabrødene eller tortillaerne.
  6. Del mozzarellaen i stykker, og fordel dem på bundene. Hak rosmarinen, og krydr pizzaerne med salt, rosmarin og olivenolie.
  7. Bag pizzaerne i den varme ovn i 7-10 minutter, eller til osten er smeltet.
  8. URTESALAT: Skyl imens salat og mynte, og pluk mynten. Skær agurken i skiver, og vend salat, mynte og agurk med citronsaft og olivenolie. Smag til med salt. Servér straks de små pizzaer med myntesalat.

Hjemmelavet pizza

Sponsoreret indhold