Brød & Boller
50 g gær
½ l lunkent vand
2 tsk. groft salt
375 g italiensk durummel
1 squash
1 frisk rød chili
2 tsk. tørret chili (knust, ikke stødt)
375 g hvedemel (evt. en anelse mere)
Birkes til pynt
Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt. Rør durummel i. Riv squashen på rivejernets grove side. Snit den friske chili fint. Kom squash, chili og tørret chili i dejen. Tilsæt hvedemel, til dejen slipper skålen. Stil dejen til hævning ca. 30 minutter ved stuetemperatur. Slå dejen ned, og del den i 20 lige store stykker. Ælt til boller, og stil til hævning i 30 minutter. Pynt med birkes. Bag bollerne ved 200º i 30-35 minutter, og køl af på en rist.