Desserter og kager

De berømte fastelavnsboller fra La Glace

Lav de berømte fastelavnsboller med creme fra Conditori La Glace derhjemme. Chefkonditoren giver dig La Glaces bedste opskrift på fastelavnsboller her.
Opskrifter og fremstilling: Lars Juul, Conditori La Glace / Foto: Martin Tanggaard13.01.2020

La Glace er Danmarks ældste kondireri og lige nu kan du selv lave deres berømte fatselavnsboller. La Glace er kendt for sine helt uimodståelige flødekager, desserter og brød. Konditoriet La Glace laver også nogle forførende gode fastelavnsboller som du nu selv kan lave, med opskriften nedenunder. Fastelavnsbollerne fra La Glace er fyldt med den lækreste vaniljecreme, men du kan også vælge at fylde nogle af dem med frugt eller marmelade. Denne opskift, fra La Glace, er den perfekte opskrift på fastelavnsboller som du kan inponere dine gæster med. Prøv også disse lækre fastelavnsboller:

La Glaces opskrift på fastelavnsboller med creme

Det skal du bruge for at lave fastelavnsboller med creme fra La Glace
  • 35 g maizenamel
  • ½ stang vanilje
  • 125 g æggeblomme
  • 4 dl sødmælk
  • 60 g sukker
  • 3 dl mælk + lidt til pensling
  • 40 g gær
  • 60 g sukker
  • 60 g smør
  • Et nip salt
  • 2 æg
  • 650 g mel

Sådan laver du fastelavnsboller fra La Glace med creme

Vaniljecreme til fastelavnsboller:

  1. Pisk maizenamel, vaniljekorn og æggeblommer sammen i en skål.
  2. Kom mælken i en gryde og varm den op til kogepunktet. Tag mælken af varmen.
  3. Hæld en smule af den varme mælk i æggemassen, imens du pisker. Fortsæt, til al mælken er tilsat.
  4. Hæld cremen tilbage i gryden og varm den op, til cremen tykner, og temperaturen har nået 75°.
  5. Hæld cremen i en skål og stil den til afkøling til dagen efter.

La Glace fastelavnsboller:

  1. Lun mælken og bland den med resten af ingredienserne undtagen melet. Tilsæt mel til blandingen og ælt dejen, til den er helt fin og glat.
  2. Stil den til hævning på et lunt sted i 20 min. Slå luften ud af dejen og lad den derpå hvile i 20 min.
  3. Skær dejen ud i 20-25 stk. og form disse til boller. Lad dem stå tildækket med plastic i 45-60 min.
  4. Giv bollerne et tryk i midten og kom creme i hullet.
  5. Sæt bollerne på bagepladen. Pensl med lidt mælk og bag dem ved 260° i 7-10 min.
  6. Pynt de afkølede boller med glasur tilsat frugtfarve eller kakao.

Se alle vores fastelavnsboller her:

Sponsoreret indhold