Desserter
Giver ca. 1-1½ dl sirup
Det skal du bruge til at lave granatæble sirup:
4 granatæbler
4 spsk sukker
Sådan laver du granatæble sirup:
Skær granatæblerne halvt igennem, og pres dem på en citruspresser. Hæld saften i en gryde, tilsæt sukker, og bring det i kog. Kog saften ved lav varme i ca. 15-20 min., indtil den begynder at tykne let. Hold øje med saften hele tiden, så den ikke koger for langt ned og bliver bitter.
Tag gryden af varmen, og hæld siruppen på glas eller flaske, og køl den ned.
Brug siruppen på is, kager, til en smuk pink sorbet, eller i dressinger til salat eller bagte rodfrugter.
Læs også: 7 grunde til at spise granatæble
Find flere opskrifter med granatæble i galleriet nedenfor.