Desserter og kager

Grillet ananas med vaniljeis

Hjemmelavet vaniljeis, grillet ananas og kokosstrimler - så er det sommer på tallerkenen.
af Mikkel Karstad. Foto: Lars Ranek.18.04.2011

Ananas er en rigtig sød og dejlig frugt, som de fleste mennesker nyder, tilberedt på den ene eller anden måde. Om det så er i skiver fra dåse med flødeskum eller helt frisk og rå, så er ananas en lækker frugt. Vi har dog valgt at give dig en lidt special udgave af ananas her, nemlig grillet ananas. Det er lige til sommergrillen og smager saftigt og sprødt.

Sådan griller du en bøf

Ingredienser til grillet ananas

1 ananas
1 spsk honning
1 lime
1 frisk kokosnød
2-3 kviste frisk mynte

Sådan laver du grillet ananas

Flæk ananassen på langs og del den ud i otte både. Fjern marven og læg ananasbådene i et fad.

Rør honning og limesaft til en marinade og hæld ud over ananassen. Lad den trække i 15-20 minutter, inden den skal på grillen.

Læg ananasbådene på grillen og gril dem ca. 3-4 minutter på hver side, så de får en flot karamelliseret overflade.

Flæk kokosnødden og løsn kødet fra skallen. Skær det ud i lange tynde flager med en kniv eller en tyndskræller.

Server de lune grillede ananas med kokosflager, vaniljeis og plukkede mynteblade.

Prøv også grillede grøntsager

Vaniljeis
2 dl fløde
3 dl sødmælk
½ stang polynesisk vanilje
120 g sukker
7 pasteuriserede æggeblommer
3-5 saltkorn

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Hæld fløde, mælk, sukker, salt, vaniljekorn og stang af vanilje op i en gryde og kog op.

Pisk æggeblommerne i en skål og pisk forsigtig den kogende fløde-blanding i. Hæld massen tilbage i gryden og varm den forsigtig op til ca. 85° under omrøring. Når massen begynder at tykne, skal den hældes tilbage i skålen gennem en sigte og sættes på køl.

Afkøl helt og rør gerne i den en gang imellem.

Kør massen på ismaskine, til isen er blevet cremet og letfrossen.

Stil isen i fryseren til du skal bruge den. Isen kan laves i forvejen, for den holder den cremede konsistens i 1-2 dage.

Sponsoreret indhold