Sommerens kager smager af mere, når de er toppet med de lækreste bær, som byder sig rundt omkring i haver og gårdbutikker. En af de helt store sommer-klassikere er jordbærkagen, men vi har tvistet storhittet og tryllet en hindbærkage med pistaciemazarin frem.
Læs også: Sådan laver du bagerens jordbærkage
Den søde hindbærkage er bagt uden mel, som gør den til et ekstra spændende indslag på bordet denne sommer. Du får opskriften herunder - glæd dig til at bestige de saftige hindbær i denne variant af en sommerkage.
Læs også: Her er de 10 bedste chokoladekager
Det skal du bruge til 4 små hindbærkager:
100 g marcipan
100 g sukker
100 g blødt smør
2 æg
50 g usaltede pistacienødder
50 g mørk chokolade
300 g hindbær
50 g usaltede pistacienødder til pynt
Læs også: Sådan laver du koldskål til en lækker kage
Fremgangsmåde:
Riv marcipanen groft, og pisk den sammen med sukker og smør i en skål. Pisk æg i et ad gangen. Blend pistacienødderne til mel, og vend nøddemelet i. Fordel dejen i små tærteforme på ca. 8 cm i diameter, og bag dem ved 175° i ca. 20 minutter. Lad dem køle helt af.
Hak chokoladen, smelt den i en skål over vandbad, og smør et tyndt lag ud på de afkølede kager. Læg et lille bjerg af hindbær ovenpå, og pynt med hakkede usaltede pistacienødder.