Desserter og kager

Julesnurrer: kardemommeboller med vaniljecreme

Disse kardemommeboller med remonce og vaniljecreme får tænderne til at løbe i vand, så snart duften breder sig i hjemmet. Og de smager mindst lige så godt, som de dufter! De søde julekrydderier gør dem perfekte til adventshyggen.
af Camilla Fahlström, redigeret til web. Foto: Stine Christiansen4.10.2022

Julen er lig med hjemmebag, så hvorfor ikke prøve en omgang klassiske gærdejskager i nye, julede klæder? Disse kardemommeboller med vaniljecreme er en fryd for både øjne og smagsløg – og så er de slet ikke så svære at lave, som man skulle tro!

Få opskriften kardemommeboller med vaniljecreme lige her:

Antal: 4 personer

Ingredienser til kardemommeboller:

Dej:

  • 20 g gær
  • 2,5 dl sødmælk
  • 450 g hvedemelvor
  • 70 g sukker
  • 0,5 tsk. Salt
  • 1,5 spsk. stødt kardemomme
  • 30 g kandiseret appelsinskal
  • 15 g sukat
  • 20 g rosiner
  • 70 g blødt smør
  • 1 æg til pensling

Vaniljecreme:

  • 1,25 dl piskefløde
  • 1,25 dl sødmælk
  • 1 vaniljestang
  • 2 æggeblommer
  • 50 g sukker
  • 20 g majsstivelse (f.eks. Maizena)

Remonce:

  • 150 g blødt smør
  • 2 spsk. stødt kardemomme
  • 85 g sukker

Sådan laver du dejen til kardemommeboller:

  1. Opløs gær i lunken sødmælk.
  2. Tilsæt mel, sukker, salt, kardemomme, kandiseret appelsinskal, su­kat i små stykker og rosiner.
  3. Ælt i ca. 3 minutter, til dejen er ensartet.
  4. Tilsæt blødt smør i små stykker, og ælt smørret ind i dejen. Ælt dejen igennem, indtil den er smidig og elastisk (ved mellem hastighed i mindst 10 minutter, hvis du bruger røremaskine).
  5. Form dejen til en kugle, og dæk skålen med et fugtigt klæde. Lad dejen hæve ca. 1 time til dobbelt størrelse.
  6. Rul ud til et 1 cm tykt rektangel.

Sådan laver du vaniljecreme:

  1. Varm fløde og mælk op til kogepunktet. Tilsæt vaniljekorn og flækket vaniljestang.
  2. Pisk æg og sukker sammen. Tilsæt majsstivelse under piskning.
  3. Bland en lille smule af mæl­keblandingen i æggeblandingen, og bland derefter hele ægge­blandingen i gryden.
  4. Varm op ved svag varme under omrøring, til cremen tykner. Den må ikke koge. Tag af varmen.

Sådan laver du remonce:

  1. Rør smør, kardemomme og sukker sammen.
  2. Smør det på den nederste halvdel af den udrullede dej.

Sådan laver du kardemommeboller med vaniljecreme:

  1. Fold den øverste halvdel af dejen ned over den nederste halvdel med remoncen. Rul dejen let ud til et rektangel igen.
  2. Skær i ca. 18 strimler på den korte led på 2 cm i bredden med en skarp kniv.
  3. Sno en strimmel rundt om sig selv, og form en cirkel.
  4. Placér cirklen på en bageplade med bagepa­pir, og fortsæt, indtil alle boller er formet.
  5. Lad efterhæve tildæk­ket i ca. 40 minutter.
  6. Pensl bollerne med et sammenpisket æg, og bag dem i ovnen ved 225° i 8 minutter.
  7. Tag hurtigt bollerne ud af ovnen, og placér 1 spsk. vaniljecreme midt på hver bolle.
  8. Sæt ba­gepladen tilbage i ovnen, og bag, indtil bollerne er gyldne.

Sponsoreret indhold