Desserter og kager

Ladyfingers med citronmascarpone

Ladyfingers med citronmasparpone er en italiensk, sprød kage med mild vaniljesmag! Her bliver de lavet med en frisk citronmascarpone, som smager himmelsk!
af Linda Østergaard / Opskrift: Camilla Zarah Lawes / Foto: Columbus Leth8.10.2014

Ladyfingers med citronmasparpone er en hurtig og frisk version af den klassiske tiramisu - serveret som delikate portionsanretninger. Til den italienske dessert skal du bruge ladyfingers, der er sprøde, aflange kager med sart vaniljesmag. Du kan bage dem selv eller købe dem, som i opskriften her.

Sæson: Se her, hvad du skal spise lige nu

Det skal du bruge til ladyfingers med citronmascarpone:

Tid: 15 minutter. Antal: 4 portioner

8 ladyfingers
2 spsk limoncello (sød italiensk citronlikør)

Citronmascarpone:
1 vaniljestang
200 g mascarpone
1 spsk flormelis
skal af ½ citron, usprøjtet
en sprøjtepose

Pynt:
250 g friske, blandede bær, fx hindbær, blåbær, brombær
skal af 1 limefrugt, usprøjtet
skal af ½ citron, usprøjtet

Indretning: De 10 smukkeste spiseborde

Sådan laver du ladyfingers med citronmascarpone:

Dryp hver ladyfinger med ca. 1 tsk limoncello.

Citronmascarpone:
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Rør mascarpone sammen med vaniljekorn og flormelis. Riv citronskallen på den fine side af et rivejern, og vend halvdelen af citronskallen i mascarponen sammen med 1 spsk citronsaft.

Hæld citronmascarponen i en sprøjtepose, og sprøjt en fin streg på hver ladyfinger. Læg dem sammen 2 og 2 med cremen opad. Pynt med friske bær. Riv limeskallen fint, og fordel limeskal og resten af citronskallen hen over bærrene.

Guide: Sådan laver du den bedste kop kaffe

Sponsoreret indhold