Desserter og kager

Lyserøde luksus-romkugler

De her smukke lyserøde luksus-romkugler pynter på ethvert bord, og så har de fået et friskt tvist af ingefær.
af Cecilie Sofie Svensson / Foto: Line Thit Klein 16.11.2016

Ingefær gør sig godt i de fleste ting, og rigtig mange elsker den lækre og skarpe smag. Overrask din familie og venner med en ny form for romkugle, spækket med smag af syltet ingefær og dadler. De gør sig godt i konfektskålen, og kræver ikke alverdens tid i den travle juleperiode.

Smag også: Romkugler uden sukker

Opskrift på lyserøde luksus-romkugler

Ca. 20 styk (små)Det skal du bruge til romkuglerne:
  • 125 g tørrede dadler uden sten
  • 50 g usødet kakaopulver
  • 50 g kokosmel
  • 125 g blødt smør
  • 3 spsk. rørsukker
  • 2,5 dl havregryn
  • 2 spsk. mørk rom
  • 2 spsk. finthakket syltet ingefær
  • 1 knivspids salt
  • ½ tsk. rent vaniljepulver
  • 1 dl flormelis
  • 1 tsk. spiseligt pink metallic-pulver (Find det her! Eller rul alternativt kuglerne i finthakkede valnødder eller kokosmel)

Smag også: Romkugler med chokoladespåner

Sådan laver du romkuglerne:

  1. Hak dadlerne fint, enten med en kniv eller i en minihakker, det er lidt forskelligt, hvor bløde dadler er, så du må se, hvor nemt eller svært det går.
  2. Bland med de resterende ingredienser, og ælt massen sammen, til den er ensartet, dette kan også gøres i en køkkenmaskine med hakkefunktionen.
  3. Rul massen til kugler, og sæt dem til side. Bland flormelis med pink metallic- pulver, og rul kuglerne i det. Opbevar dem derefter køligt.

Sponsoreret indhold