Desserter og kager

Panna cotta med passionsfrugt

Servér den italienske dessertklassiker i helt nye klæder. I denne opskrift har vi givet panna cottaen en frisk forvandling ved at supplere den vanlige fløde med frisk yoghurt naturel.
af Mai Knauer / Foto: Anders Schønnemann19.03.2015

Panna cotta er en klassisk italiensk dessert lavet på fløde. Vi har matchet fløden med frisk yoghurt naturel, og selvom resultatet er lige en tand friskere end den sædvanlige udgave, har desserten stadig den samme cremede konsistens.

Prøv også: Cheesecake med passionsfrugt

Panna cotta med passionsfrugt

(4 personer)

Det skal du bruge til panna cotta:

Panna cotta:

  • 4 blade husblas
  • 2½ dl fløde
  • 50 g sukker
  • korn af en fed vaniljestang
  • 3 dl yoghurt naturel
  • lidt vindruekerneolie til pensling

Passionsfrugtsirup:

  • 3-4 passionsfrugter
  • 75 g sukker

FÅ FLERE SØDE OPSKRIFTER SENDT TIL DØREN MED MAD & BOLIG!

Sådan laver du panna cotta med passionsfrugt:

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand i 4-5 minutter, og knug vandet ud af den.
  2. Varm fløde, sukker og vaniljekorn op i en gryde, og lad det simre i et par minutter.
  3. Tag gryden af varmen, og smelt husblassen i flødeblandingen. Lad den køle af til den er lunken, og bland så yoghurten i.
  4. Pensl 4 forme med lidt vindruekerneolie, og fordel panna cottaen i dem. Stil dem på køl ca. 2 timer i køleskabet.
  5. Passionsfrugtsirup: Halvér passionsfrugterne, og skrab kødet ud. Si kernerne fra, og kom saften i en gryde sammen med sukker. Lad det koge lidt ind, og lad siruppen køle af i køleskabet. Fordel siruppen over yoghurtpanna cottaen lige før severing.

Inspiration: Italiensk dessert - 10 lækre opskrifter

Tip: Servér panna cottaen i portionsanrettede højglas, eller lav dem i aluforme, og vend forsigtigtigt hver portion ud på en tallerken.

Find flere opskrifter med frisk yoghurt i galleriet nedenfor:

6 desserter med yoghurt

Sponsoreret indhold