Desserter og kager

Store vaniljekranse

Ingen jul uden vaniljekranse! Her er opskriften på vaniljekranse, der virker hver gang. Med masser af smag og sorte vaniljeprikker.
af Mai Knauer / Foto: Columbus Leth4.12.2014

Ingen julekage har vist så høj klassikerstatus som vaniljekransen, og rygtet lyder, at det var en skibskok, der opfandt den lille småkage med hul i midten. Den ældste opskrift man kender er fra 1866. Så gammel er opskriften her dog ikke, men den smager perfekt, og så er kagen ekstra dejlig stor.

Store vaniljekranse

Ca. 15 stk.

Prøv også Mette Blomsterbergs opskrift på vaniljekranse her"

Det skal du bruge til vaniljekranse:
50 g hele mandler

250 g hvedemel

½ tsk hjortetaksalt

1 stang vanilje

125 g sukker

175 g smør

1 æg

Inspiration: 14 idéer til dit julebord

Sådan laver du vaniljekranse:

  1. Blend mandlerne, og bland dem med mel, hjortetaksalt, vaniljekorn, sukker og smør i en foodprocessor. Tilsæt ægget, og saml dejen.
  2. Fyld dejen i en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt den ud i ringe på størrelse med femkroner.
  3. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag vaniljekransene i ovnen ved 200° i ca. 7 min. Lad vaniljekransene afkøle på bageristen. Opbevar dem køligt i tætsluttende glas.

Prøv også: Hjemmelavede snedbolde med limoncello
Søde sager: Havregrynskugler i luksusudgave

Find flere lækre opskrifter i galleriet her:

Julekonfekt: 10 lækre opskrifter

Sponsoreret indhold