Desserter og kager

WEEKEND BITES | Hvide chokolade-bites med nødder og flagesalt

Lav dine egne lækre hjemmelavede chokolade-bites med nødder og toppet med frisk flagesalt, som giver en skarp kant til den hvide chokoladens sødme.
af redaktionen 18.08.2016

Der er intet som hjemmebag som kan imponere gæsterne, og denne lækre opskrift på ’chokolade-bites’ er ingen undtagelse. Opskriften er såre simpel, men de små chokolade-bites med flagesalt, som ligner iskrystaller på den hvide chokolade, skal nok få dine gæster til at dåne.

Hvide chokolade-bites med nødder og flagesalt

Antal: 8 stk.

INGREDIENSER:

  • 56 hasselnøddekerner
  • 250 g hvid chokolade
  • 1 tsk. flagesalt
  • 8 små aluminiumsforme eller muffinforme

LÆS OGSÅ: Chokorug // Rugboller med chokolade

FREMGANGSMÅDE:

Tænd ovnen på 180°. Fordel nødderne i et lille ovnfast fad, og rist dem i ovnen i 10-15 minutter, til de er gyldne, og den brune hinde nemt løsner sig. Vend rundt i nødderne undervejs.

Læg de varme nødder i et rent viskestykke, og nulre de løse hinder af.

Hak den hvide chokolade groft, og smelt den i en skål over vandbad.

Fordel chokoladen i 8 aluminiumsforme eller muffinforme. Fordel 7 ristede hasselnødder i hver form, og drys med lidt flagesalt.

Sæt chokoladenøddetærterne i køleskabet i mindst 2 timer

LÆS OGSÅ: WEEKEND BITES | Mille-feuille med vaniljecreme og hindbærcoulis

Sponsoreret indhold