En cremet og fløjlsblød udgave af en Irish Coffee - det er, hvad barchef Nikolaj Brøndsted fra MASH har udviklet. Navet er MASH Kentucky Coffee, og bag navnet gemmer der sig en kaffe, der blot venter på at blive nydt i gode venners selskab. Gør kaffen efter og server en ny variant af den traditionelle Irish Coffee.
Prøv også opskriften på hjemmelavet nutella!
Det skal du bruge til Irish Coffee:
2,5 cl. Buffalo Trace eller en anden god, kraftig bourbon
2,5 cl. Patron XO Kaffelikør eller anden god, kaffelikør
12-15 cl varm friskbrygget kaffe
Garnér med kaffebønner eller revet chokolade.
Flødeskum til 2-3 cocktails:
10 cl. piskefløde
3 cl. Licor 43
Læs også: Sådan laver du den bedste kaffe!
Sådan laver du Irish Coffee:
Bland fløde og Licor 43 sammen i en skål og pisk, til tyktflydende konsistens er nået. Det må ikke blive for stift.
Forvarm et toddyglas (eller et andet glas, som kan tåle varme). Bourbon og kaffelikør hældes i det varme glas. Top op med varm, friskbrygget kaffe. Kom en lang ske i glasset og hæld forsigtigt den letpiskede likørfløde på toppen. Garnér med en kaffebønne eller revet chokolade. Server straks og UDEN sugerør, da cocktailen bør drikkes gennem den letpiskede fløde.