Har du svært ved at spise seks stykker grønt om dagen, kan du supplere indtaget af frugt og grønt med at lave lækre juicer og smoothies.
Det er både hurtigt og nemt at lave drikkene selv. Det eneste køkkenredskab, du skal bruge, er en blender eller en saftpresser, og du kan variere listen over smagsvariationer som du vil. Frugter, krydderurter, grøntsager, juicer og mælkeprodukter kan sammensættes i utallige kombinationer.
Prøv også: Sund morgenmad på få sekunder
De blendede frugtdrikke er næsten lige så rige på vitaminer og fibre som frisk frugt - så længe de ikke proppes med sukker. Det eneste, du skal være opmærksom på, er at frugten mætter mindre, når den er blendet, end når du vælger at spise den rå, men du får en masse frugt på en gang, og dermed mange næringsstoffer.
Prøv og lav dine smoothies med årstidens frugt og grønt. Det er også en god idé at bruge bær i dine smoothies, for de hører til blandt nogle af naturens sundeste fødevarer og blandt andet styrker immunforsvaret.
Læs også: Lækker drink med granatæble!
Gode tips til din juice og smoothie
• Anvend modne frugter. Det giver den bedste smag.
• Frys smoothien i ispindeforme, og du har en sund is med din yndlingssmag.
• Hav altid blenderen og saftpresseren stående fremme, så du nemt og hurtigt kan blande en drik.
• Lav gerne en hel kande, når du først er i gang, så der er til hele familien. Vær opmærksom på, at smoothien kan skille, hvis den ikke drikkes med det samme. Pisk den gerne op lige inden servering.
Læs også: Lav en lækker grøntsagsjuice!
Få her opskriften på 4 skønne og herlige drikke
Grøn forårssmoothieJuice af spidskål, melon og hyldeblomstRabarbersaftFrisk powerdrik