(4 personer)
3,5 dl kokosmælk, ca. 1 dåse
400-500 g tun eller sværdfisk
2 spsk vegetabilsk olie
2 spsk limejuice
salt
Karry:
1 løg, grofthakket
2-3 fed hvidløg
20 g ingefær
½ tsk chilipulver
2 spsk karrypulver
1 tsk knust sort peber
2 tsk tamarindpasta, kan udelades*
2 grene karryblade, kan udelades*
Ristet maldivisk karrypulver:
125 g korianderfrø
25 g spidskommen
15 fennikelfrø
4 kardemommekapsler
4 nelliker
1 kanelstang
Karry: Start med at lave karryen. Kom alle ingredienserne til karryen i en blender, og blend det godt sammen. Steg det af i en gryde i olie i ca. 3-4 minutter, uden at det får for meget farve. Tilsæt kokosmælk, og lad det koge lidt, indtil det bliver let cremet. Skær fisken i stykker på ca. 2 x 2 cm, og kom dem i karryen. Lad fisken simre med ved svag varme i 3-4 minutter, og smag til med limejuice og salt. Server med kogte basmatiris og stegte karryblade (kan udelades). Kan købes i indiske og pakistanske butikker.
Ristet maldivisk karrypulver: Rist alle ingredienser på en middelvarm pande, indtil det får lidt farve, og der begynder at komme en skøn, mørk aromatisk duft. Køl krydderierne ned, og blend det herefter til pulver i en lille kaffemølle, blender eller morter.
Se også andre lækre opskrifter fra Maldiverne:
Maldivisk kålsalat med chili og lime
Maldivisk tunsalat med frisk kokosnød og grøn chili