Kager

Blommeclafoutis med hasselnødder

Clatoufis laves traditionelt med kirsebær, men den kan varieres med lige de frugter og bær, du er vild med. Denne version får smag af dansk sensommer med lækre blommer.
af Mai Knauer16.08.2021Foto: Columbus Leth.
6 personer

Fyld

  • 8 blommer
  • 25 g smør
  • 2 spsk. rørsukker
  • 1 tsk. vaniljesukker

Dej

  • 50 g mandelmel
  • 1 dl hvedemel
  • 3 spsk. sukker
  • 1 vaniljestang
  • 1 usprøjtet citron
  • 2 dl sødmælk
  • 2 æg
  • 2 æggeblommer
  • Smør og sukker til formen

Pynt

  • 25 g hasselnøddeflager
  • 1 spsk. rørsukker

Sådan gør du:

TIP: Du kan nemt lave din egen mandelmel ved at blende mandler til fint mel i en blender eller minihakker.

Fyld:

  • Skyl og halvér blommerne, og fjern stenene.

  • Steg dem i smør, sukker og vaniljesukker på en pande med skærefladen nedad i 2-3 minutter.

  • Lad dem afkøle.

Dej:

  • Bland mandelmel, hvedemel, sukker, korn fra vaniljestangen og fintrevet citronskal i en skål.

  • Tilsæt sødmælk, æg og æggeblommer, og pisk dejen glat med en elpisker.

  • Tænd ovnen på 180°.

  • Smør et ovnfast fad med smør, og drys lidt sukker over smørret.

  • Hæld dejen i formen.

  • Læg blommerne i fadet med skærefladen opad, og drys med hasselnøddeflager og rørsukker.

  • Bag clafoutis i ovnen i 35-40 minutter, til den er gylden, og dejen er stivnet.

  • Servér tærten lun.

Sponsoreret indhold