Kager

Fastelavnsboller med passionscreme

Fastelavn er lige med de lækreste fastelavnsboller. Prøv denne version med skøn passionscreme. God fornøjelse - og god fastelavn!
af Cecilia Fahlström13.01.2022Foto: Stine Christiansen

Vandbakkelsesdej

  • 1,6 dl vand
  • 70 g smør
  • Et nip salt
  • 100 g hvedemel
  • 2 æg
  • Flormelis til drys

Passionscreme

  • 250 g passionsfrugter
  • 40 g æggeblommer
  • 60 g sukker
  • 10 g hvedemel
  • 15 g maizena
  • ½ dl piskefløde
  • 1,4 dl sødmælk
  • 1 vanilje-stang
  • 15 g sukker
  • Evt. gul frugtfarve

Desuden

  • 200 g hvid chokolade
  • 5 spsk. piskefløde
  • Tørrede, spiselige blomsterblade
  • 2½ dl piskefløde

Sådan laver du fastelavnsboller med passionscreme

Vandbakkelser

  1. Hæld vand, smør og salt i en gryde, og varm det op til kogepunktet. Tag gryden af varmen, hæld hurtigt alt melet i, og rør det sammen med en træske.
  2. Stil gryden tilbage på varmen, og varm det op ved medium varme – rør konstant med træskeen. Rør i ca. 2 minutter, indtil dejen samler sig og ”trækker sig væk” fra grydens sider.
  3. Hæld dejen i en køkkenmaskine med piskeris, og rør ved lav hastighed i ca. 1 minut. Tilsæt herefter 1 æg, og fortsæt med at piske. Tilsæt det sidste æg ad flere omgange. Hold op med at piske, når der dannes bløde toppe, og dejen får et ”rent afbræk”, når du løfter piskeriset op af den.
  4. Hæld dejen i en sprøjtepose med en stjernetyl, og sprøjt store runde boller med en bredde på ca. 7 cm og en højde på ca. 6 cm på en bageplade med bagepapir.
  5. Dyp en finger i vand og tryk bollens top lidt ned, hvis den er blevet for spids.
  6. Sigt et lag flormelis over dine fastelavnsboller, og stil bagepladen i en ovn på 230º. Skru efter 5 minutter ned på 180º, og bag videre i 25-30 minutter, eller indtil fastelavnsbollerne er flot gyldne. Sluk herefter ovnen, og stil ovnlågen på klem i 15 minutter – dette forhindrer dine fastelavnsboller i at falde sammen.
  7. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle helt af, inden du fylder creme i dem og dekorerer dem.

Passionscreme

  1. Skær passionsfrugterne i halve, og skub frugtkødet ud i en gryde. Varm det op over svag varme, og lad det simre i 2-3 minutter. Pres frugtkødet igennem en finmasket si, så kernerne fjernes. Stil passionspuréen til side.
  2. Pisk æggeblommer sammen med sukker til en tyk æggesnaps. Sigt mel og maizena i under piskning, indtil massen er ensartet.
  3. Hæld 60 g passionspuré, fløde og mælk i en gryde. Skrab kornene fra vaniljestangen, og kom dem i sammen med vaniljestangen. Tilsæt sukker, og varm mælkeblandingen op til kogepunktet.
  4. Tag straks gryden af blusset, når det koger. Fjern vaniljestangen, hæld halvdelen af den varme mælkeblanding i skålen med æggesnapsen, og rør imens. Tilsæt resten af mælken lidt ad gangen, mens du konstant rører.
  5. Hæld hele blandingen tilbage i gryden, og sæt den på blusset. Varm den langsomt op under konstant omrøring, mens cremen tykner. Lad den koge igennem i 1-2 minutter.
  6. Tag gryden af varmen, og hæld cremen i en skål. Rør evt. lidt gul farve i. Dæk skålen til med køkkenfilm, og sørg for at lægge den helt ned oven på cremen og tæt op ad skålens indersider, så der ikke dannes kondens. Stil skålen i køleskabet.

Desuden

  1. Hak hvid chokolade, og kom den i en skål. Varm fløden op, og hæld den over chokoladen. Rør, til chokoladen er smeltet.
  2. Halvér fastelavnsbollerne. Dyp toppen helt i den smeltede chokoladeglace, og pynt straks med spiselige blomster. Stil toppene til side.
  3. Pisk fløden til skum, hæld den i en sprøjtepose med stjernetyl, og sprøjt flødeskum i cirkler på den nederste vandbakkelsesbund.
  4. Fyld hullet i midten af flødeskummen med passionscreme.

Sponsoreret indhold