Pavlova er en skøn og luftig marengsdessert - perfekt til dessertbordet. Denne opskrift kombinerer marengs med passionsfrugt, som giver desserten den friske og syrlige smag, der passer så godt til det søde.
Sådan laver du pavlova med passionsfrugt:
Marengs:
Sæt ovnen på 150°.
Pisk æggehviderne til hårdt skum, tilsæt eddike og lidt sukker ad gangen, og pisk ingredienserne sammen til en blanding.
Tilsæt majsstivelse og pisk i 1 minut.
Hæld marengsdejen i en sprøjtepose, og sprøjt 6-8 marengs ud på et bagepapir.
Bag marengs midt i ovnen i ca. 20 minutter, skru derefter varmen ned til 100°, og bag videre i 45 minutter. Sluk derefter for ovnen, og lad marengsene stå i ovnen, indtil den er kold, gerne over natten.
Topping:
Skær passionsfrugterne over, og udhul dem. Riv skallen af citronen.
Bland frugtkød fra passionsfrugterne med kvark, creme fraiche, citronskal og vaniljesukker i en skål. Smag til.