Kager

Rabarberkage med kokos

Sommerens rabarber smager skønt i en simpel skærekage. Rabarber giver kagen en dejlig sødme, syre og blødhed. Perfekt til sommerens kagebord!
af Mai Knauer.12.07.2021Foto: Columbus Leth.

Smagen af rabarber, kokos og citron går op i en højere enhed i denne skønne skærekage, prøv selv!

8 personer

Rabarberkage

  • 200 g rabarber
  • 1 spsk. ahornsirup
  • 120 g rørsukker
  • 1 usprøjtet citron
  • 80 g kokosmel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 æg
  • 280 g græsk yoghurt 10 %
  • 1 vaniljestang
  • 1 dl olivenolie
  • 160 g hvedemel
  • En rugbrødsform

Sådan laver du rabarberkage

  1. Tænd ovnen på 160°. Rens rabarberne, og skær dem i 5 cm lange stykker.
  2. Bland rabarber, ahornsirup og halvdelen af sukkeret sammen i en skål.
  3. Skyl og riv citronen fint.
  4. Pisk citronskal, kokosmel, bagepulver, æg, yoghurt, vaniljekorn, olie, mel og resten af sukkeret sammen i en anden skål med et piskeris.
  5. Rør halvdelen af rabarberne i dejen.
  6. Hæld dejen i en rugbrødsform med bagepapir, og fordel resten af rabarberne på toppen af kagen.
  7. Bag kagen i ovnen i ca. 45 minutter.
  8. Lad kagen afkøle helt på en bagerist, før den tages ud af formen.

Sponsoreret indhold