Konfekt

Spicy konfekt med dadler og kokos

Konfekt og dadler er uden tvivl en klassisk spise i juletiden. Men har du prøvet at blande begge ting i en samlet julenydelse? Vi giver dig her et bud på lækker konfekt, som du med garanti aldrig har smagt før!
af Pia Buusmann30.11.2015Foto: Jes Buusmann

Kunne du tænke dig inspiration til et stykke julekonfekt, der adskiller sig fra de klassiske kombinationer? Så prøv denne konfekt med dadler, chili og kokos! Et stykke konfekt der overrasker. Ved første øjekast synes valget af ingredienser måske uegnet til julekonfekt, men det er faktisk langt fra tilfældet. Her opstår delikat og eksotisk smagsharmoni, der blæser liv til julebordet!
Synes du denne konfekt med dadler ser lækkert ud, så prøv også vores chokolade-konfekt med Baileys!

Konfekt med dadler, kokos og chili

Ca. 20 stk. Det skal du bruge til konfekt med dadler:
  • 200 g dadler uden sten
  • 200 g marcipan
  • 75 g kokosmel, tag 25 g fra til pynt
  • 1 strøget tsk. chilipulver
  • 2 spsk. whisky (kan udelades)
  • Usaltede pistacienødder til pynt

Prøv også: Marcipan-konfekt med nougat og ingefær

Sådan laver du konfekt med dadler:

  1. Hak dadlerne fint – brug evt. en blender. Kom alle ingredienser i en skål, og ælt dem godt sammen.
  2. Tril marcipanen til 20 kugler. Kom de sidste 25 g kokos i en lille skål. Tril og tryk let på kuglerne, så kokosmelet sidder fast. Stik 1 pistacienød i hvertstykke konfekt.
  3. Læg konfekten i en dåse med tætsluttende låg, og stil dem køligt inden servering.
Tip! Kan du ikke få usaltede pistacienødder, kan du bruge saltede eller mandler i stedet. De kan naturligvis også helt udelades.

Sponsoreret indhold