Den fyldige lilla aubergine har en solid smag. De delikate ruller kan være en selvstændig ret på en grøn dag eller et avanceret tilbehør
af Marie Melchior.20.04.2020Foto: Betina Hastoft.
4 personer
Ingredienser
1 aubergine
1 glas pesto
1 hel mozzarella
2 spsk kapers
3 spsk semidried tomat (f.eks. fra Urtekram)
1 lille bundt basilikum
6-8 spsk reven parmesan
Olivenolie
Prøv disse lækre aubergineruller. De passer perfekt til forret eller som en del af mange retter, den er også rigtig god til picnicen. Få opskriften herunder!
Sådan laver du aubergineruller
Tænd ovnen på 200°.
Skær auberginen i tynde skiver på den lange led.
Blancher dem hurtigt i kogende vand.
Dup aubergineskiverne tørre med køkkenrulle.
Smør hver skive med pesto.
Skær mozzarella i små terninger og fordel dem på aubergineskiverne sammen med kapers.
Hak tomaterne groft og læg dem på skiverne sammen med et par basilikumblade.
Rul skiverne om fyldet og læg dem på sammenføjningen på en bageplade med bagepapir.
Riv parmesan ud over hver rulle og dryp med olivenolie.
Bag dem i ovnen i 10-12 minutter.
Server dem til en sprød salat og et godt brød eller som tilbehør til fisk eller kalv.