Grønt

Pizza med champignon, løg og pesto

Sådan laver du en lækker hjemmelavet pizza
af Tekst og foto Lene Samsø25.10.2013

Pizza smager godt, men bedst, når den er hjemmelavet. Her får du en god og nem opskrift på en hjemmelavet pizza med efterårets svampe, løg og pesto. Server din pizza på et rustik spækbræt og med et glas rødvin til - så har du hurtigt sat rammerne for en hyggelig aften.

Pizza med champignon, løg og pesto - det skal du bruge:
Opskriften er til 4 personer

Se også: Hjemmelavet pizza med gpde grundopskrifter

Dej:
15 g gær
4 dl lunkent vand
1 tsk salt
1 spsk olivenolie
300g groft durummel
ca. 400 g hvedemel

Prøv også vores opskrift på pizza med aubergine. Du får opskriften lige her!

Fyld:
250g faste svampe, fx markchampignoner
1 rødløg
150g cheddarost
5 g grøn pesto
frisk basilikum

Du kan også lave din egen hjemmelavet pesto, som du finder opskriften på her!

Pizza med champignon, løg og pesto - sådan gør du:
Opløs gæren i vandet, tilsæt salt, olie, og til sidst mel, og ælt det hele godt sammen. Tilsæt evt. mere mel, indtil dejen ikke klistrer. Lad dejen hæve til ca. dobbelt størrelse, ca. 1 time ved stuetemperatur. Slå dejen ned, del den i to, og rul dem ud på et meldrysset bord. Læg bundene på en bageplade beklædt med bagepapir. Tænd ovnen på 250°. Rens svampene og skær dem i skiver. Pil løget, og skær det i tynde skiver. Riv osten. Smør pesto på pizzabundene, og fordel osten herpå, derefter løg og svampe. Bag pizzaerne i ca. 12 min., til bunden er sprød og osten gylden. Pynt med frisk basilikum.

7 lækre med efterårets svampe

Sponsoreret indhold