Grønt

Sunde snacks: Gourmet-popcorn

De her sunde snacks kan sagtens konkurrere med chips og slik. Prøv fx popcorn med paprika og cheddar, citron og rosmarinsalt eller havsalt og mørk chokolade.
af Camilla Biesbjerg Markussen / Foto: Betina Hastoft.14.10.2015

Popcorn er sunde snacks sammenlignet med chips, is og slik, men bare fordi noget er sundt, behøver det ikke være kedeligt. De her sjove, nemme og sunde snacks passer perfekt til en hyggelig lørdag aften i sofaen eller sammen med gæster. Flere sunde snacks: Romkugler UDEN sukker

Sunde snacks #1: Popcorn med røget paprika og cheddar

Tid: 20 minutter. Antal personer: 4

Sunde snacks
Det skal du bruge til popcorn med røget paprika og cheddar:
  • 2 spsk. smagsneutral olie, fx solsikkeolie
  • 1 dl tørrede majskerner
  • 2 spsk. smør
  • ½ tsk. røget paprika
  • 50 g revet cheddar
  • salt og friskkværnet peber

Sådan laver du popcorn med røget paprika og cheddar:

  1. Opvarm olien i en tykbundet gryde. Tilsæt majskernerne, når olien er godt varm. Læg låg på gryden, og pop kernerne. Ryst gryden undervejs, så popcornene ikke brænder på.
  2. Smelt smørret. Vend de varme popcorn sammen med smeltet smør, paprika, revet cheddar, salt og peber, og fordel dem i en bradepande med bagepapir. Rist popcornene i en 200° varm ovn i 5-10 minutter, til de er let gyldne, og osten er smeltet.
  3. Servér de gyldne popcorn.
Læs også: 5 sunde snacks

Sunde snacks #2: Popcorn med citron og rosmarinsalt

Tid: 15 minutter. Antal personer: 4
Sunde snacks popcorn
Det skal du bruge til popcorn med citron og rosmarinsalt
  • 2 spsk. smagsneutral olie, fx solsikkeolie
  • 1 dl tørrede majskerner
  • 4 stilke rosmarin
  • 1½ spsk. salt
  • skal af 1 usprøjtet citron

Sådan laver du popcorn med citron og rosmarinsalt:

  1. Opvarm olien i en tykbundet gryde. Tilsæt majskernerne, når olien er godt varm. Læg låg på gryden, og pop kernerne. Ryst gryden undervejs, så popcornene ikke brænder på.
  2. Hak rosmarinen, og bland det med salt. Riv citronskallen fint. Drys rosmarinsalt og citronskal over de varme popcorn, og vend godt rundt. Hæld popcornene op i høje papbægre, foldede kræmmerhuse eller små skåle, og servér dem straks.

Sunde snacks #3: Popcorn med havsalt og mørk chokolade fra Green Kitchen Stories

Tid: 15 minutter. Antal personer: 4
Det skal du bruge til popcorn med havsalt og mørk chokolade:
  • koldpresset kokosolie (Find det fx her!)
  • tørrede majskerner
  • 100 g mørk chokolade (80%)
  • havsalt

Sådan laver du popcorn med havsalt og mørk chokolade:

  1. Følg instruktionerne i videoen herover eller læs mere på Green Kitchen Stories her!

Sponsoreret indhold