Cheesecake med kandiserede æbler
1 stor kage, du kan skære ud i minier.
Cheesecake - det skal du bruge:
Bund:
50 g Digestive-kiks
50 g ingefærkiks (Bastogne)
25 g hasselnødder
25 g rørsukker
60 g smeltet smør
Lidt smør og sukker til formen
Ostefyld:
4 hele æg
250 g rørsukker
30 g hvedemel
400 g ricotta
Korn af ½ vaniljestang
Pynt: 2-3 røde æbler
3 spsk sukker
1 tsk kanel
Cheesecake - sådan gør du:
Bund:
Blend de 2 slags kiks og nødder helt fint sammen
med sukker. Tilsæt smørret, og blend godt. Tryk
kiksemassen ud i en smurt springform, der er 18 cm i
diameter og drysset med sukker.
Ostefyld:
Del æggene i blommer og hvider, og stil hviderne til side, mens
du pisker æggeblommerne lyse og luftige med 2⁄3 af
sukkeret. Drys hvedemelet i, og rør godt. Tilsæt ricotta
og vaniljekorn. Pisk hviderne næsten stive, tilsæt resten
af sukkeret, og pisk dem helt stive. Vend ostecremen
i hviderne med store luftige tag. Fordel cremen over
bunden, og bag den på næstnederste rille i ovnen ved
165° i ca. 1 time. Tag kagen ud af ovnen, og sæt ovnen
på grill. Skær æblerne i tynde både, og fordel dem på
kagen. Drys med sukker og kanel. Sæt kagen tilbage i
ovnen under grill i 5 minutter, så æblerne kandiserer.
Server kagen lun eller kold - gerne skåret i skiver.
TIP!
I stedet for hasselnødder kan du bruge mandler.
Prøv også vores andre opskrifter på cheesecake:
Cheesecake med klassisk blåbærpuré
Cheesecake med kiwi og vaniljesyltede passionsfrugter
Cheesecake med citron og lakrids
Cheesecake med chokolade