Til 2 personer
4 rødspættefileter (eller 2 rødspætter)
8 grønne asparges
1 spsk smør
1 spsk mel
salt og friskkværnet peber
2 skiver hvedebrød
4-6 grønne salatblade
50 g pillede rejer (evt. optøede fra
frost)
2 stykker citron
2-3 spsk mayonnaise
Drys:
dild og fint klippet purløg
Bræk den nederste seje del af aspargeserne og skær dem i stykker på 3-4 cm. Kog dem i letsaltet vand et par minutter.
Læg samtidigt to fiskefileter i en si over gryden og damp dem lige netop færdige, ca. 4 minutter. Fisken skal have lidt længere tid end aspargeserne; tag dem op med en hulske.
Vend de to andre fiskefileter i mel krydret med salt og peber. Steg dem gyldne i smør på en slip let-pande 2-3 minutter på hver side.
Skyl salaten og krydderurter og lad dem dryppe godt af.
Læg salat på brødskiverne og herpå en dampet fiskefilet, en stegt fiskefilet og rejer. Fordel aspargesstykkerne på madderne og drys med dild og purløg. Giv citron og mayonnaise til.
Opskriften stammer fra kogebogen "Skaldyr" af Katrine Klinken, der er udkommet på Politikens forlag.
Se også: Lækker opskrift på luksus-stjerneskud med rødspætte, rejer og røget laks.
1980'erne har ringet, men de vil ikke have deres stjerneskud tilbage, for de kan slet ikke genkende det i den! SPIS BEDRE serverer den nemlig i en eksklusive mundering med grønne asparges og hele pibetøjet som Find opskriften her: Stjerneskud.