Guide til kompost

Der er masser af fordele ved en kompostbunke. Du kan f.eks. nemt komme af med dit køkken- og haveaffald, og jorden rundt omkring i haven bliver mere næringsrig, når du spæder den til med jord fra komposten.

Det er svært at komme på grunde til ikke at have en kompostbunke, hvis du har en have. Der er i hvert fald masser af gode grunde, som vi uddyber herunder. Det kræver ikke meget mere end lidt viden, godt med haveaffald og en smule tålmodighed – så er du godt kørende. Læs med her.

Hvad er kompost?

Kompost er fyldt med næring, der kan forbedre jordbundsforholdene og fremme levende organismer.

Kompost laves af nedbrudt organisk materiale. Det vil sige rester af planter, grene, blade, grøntsager og lignende ting, der vokser i naturen. Du kan derfor også lave din egen kompost af have- og madaffald.

Have- og madaffald bliver til kompost gennem en længere proces, hvor mikroorganismer, såsom svampe, over tid nedbryder det døde organiske materiale. Det er denne proces, der gør at kompostbunken bliver til helt nedbrudt, brun kompost, der kan bruges som gødning.

Kompost er godt for miljøet og planterne

En kompostbunke er et meget vigtigt bæredygtigt tiltag, som du nemt kan overføre til din have. Det støtter nemlig op om tankegangen med at være selvforsynende, da udnyttelsen af køkken- og haveaffald nedtoner alt unødvendigt indkøb af fx jord og gødning.

Derudover understøtter en kompostbunke naturens gang og er derfor et meget naturligt element i din have. En kompostbunke i haven mimer naturens gang, når plantemateriale nedbrydes for at blive til næring i jorden til de næste planter — præcis som det sker i naturen.

I stedet for at fjerne plantematerialet fra din matrikel ved at smide det i skraldespanden, kan du sikre dig, at næringen forbliver i kredsløb i din have.

Sådan starter du din egen kompost

Kompostering sker helt naturligt, fordi alle døde plantedele vil blive nedbrudt, når de ligger på jorden. I naturen vil det blot ske, hvor de nu engang lander, men i haven, kan du samle det hele i én stor bunke og dermed lave en kompostbunke, du kan tage af og sprede som du vil.

Kompostbunke eller kompostbeholder

Du kan vælge at lave en åben kompostbunke i et hjørne af haven, men du kan også anskaffe en kompostbeholder, som haveaffaldet kan smides i. Kompostbeholdere kan desuden fås både åbne og lukkede.

Hvis du vælger en kompostbeholder, er det vigtigt, at den har huller i bunden. Dette gør at regnorme g andre smådyr kan komme ind, og væske kan løbe ud. Kompostbeholderne er smarte, fordi de holder komposten mere samlet og fylder mindre end en kompostbunke. Det er dog vigtigt, at beholderen stadig er stor nok til, at du kan vende og stikke i komposten.

En kompostbunke på jorden er en nem løsning, fordi det er nemt at smide haveaffald på og vende rundt i den. Det kan være en god idé at overdække den med en presenning, så bunken ikke tørrer ud eller vandes ud for gode næringsstoffer, når det regner. En kompostbunke bør desuden ligge i skygge.

Komposten skal være varm

En kompostbunke skal helst være godt varm for at kunne fungere optimalt. Det er på den måde, at omsætningen fra køkken- og haveaffald til kompost foregår hurtigst. Varmen er dog ikke helt så afgørende, hvis du komposterer i en beholder, men en kompostbunke må gerne komme op over 50 grader. Den kan endda blive så varm, at du kan brænde dig på den. Husk derfor at bruge handsker, når du skal håndtere komposten.

Hold øje med komposten

I det hele taget skal komposten leve, og du kan hjælpe den, ved netop at blande forskellige plantedele i den. Det er vigtigt at sørge for, at den ikke er for tør, da komposteringen så kan gå i stå.

Omvendt må den heller ikke blive for våd, da den vil rådne frem for at kompostere. Og rådner den, vil den lugte fælt.

Kompost tager tid

Du kan desværre ikke trylle haveaffald om til kompost fra den ene dag til den anden, da nedbrydningsprocessen tager tid. Fra du starter din kompostbunke til du har færdig kompost klar til brug, vil der som regel gå 1-2 år. Men der er måder, du kan fremskynde processen lidt.

Hurtigere nedbrydning af kompost

Jo mindre stykker haveaffald, der er i din kompostbunke, jo hurtigere vil nedbrydningsprocessen gå – og omvendt. Du kan derfor med fordel klippe haveaffald i mindre stykker, især hvis der er tale om grene eller større planter.

Har du lidt gammel, færdig kompost, er det rigtig godt at blande i den nye kompostbunke. Den gamle komposts orme og organismer vil blande sig med den nye kompost og give den et boost af de gode sager.

Gødning fra dyr sætter fut i nedbrydningen. Hestegødning er fx let at få fat i, hvis du selv, eller nogen i din nærhed har heste. Rideskoler, eller gårde, der holder heste, er som regel flinke til at lade dig tage, hvad du skal bruge fra møddingen. Undlad dog at bruge ekskrementer fra hunde og katte.

Kompostorme kan også sætte godt gang i nedbrydningsprocessen. Disse kan dog kun bruges, hvis du komposterer i en kompostbeholder, hvor temperaturen er lavere. I den åbne kompostbunke, vil temperaturen være så høj, at ormene dør.

Hvad kan komme på komposten?

En god kompostbunke består af grønt og brunt haveaffald. Grønt haveaffald kan f.eks. være græs eller blomster, og brunt haveaffald kan være visne blade, kviste og mindre grene. Når brunt og grønt blandes, sætter det gang i omsætningen. Læg det gerne lagvis, da det skaber god varme, der er godt for kompostens nedbrydning.

Dette kan du komme på komposten:

• Græs

• Afskårne blomster og stængler

• Afklippede grene og kviste

• Rester fra frugter og grøntsager

• Nedfaldne frugter og blade

• Gamle potteplanter

• Gødning fra dyr som kaniner, høns og heste

• Visse typer køkkenaffald. Ting om køkkenrulle, te- og kaffefiltre og æggeskaller kan komme på komposten. De tager dog lidt lang tid at kompostere.

Hvad kan ikke komme på komposten?

Selvom der er meget have- og madaffald, der egner sig fantastisk til kompostbunken, er det ikke alt, der kan smides derop. Her er en liste over ting, der ikke må komme på komposten:

1. Ukrudt: Ukrudt kan egentlig godt fungere i komposten, men du risikerer at sprede ukrudt de steder, hvor du spreder den færdige kompost, hvilket sjældent er ønskværdigt.

2. Syge planter: Planter der er angrebet af sygdom eller skadedyr skal ikke på komposten, da de kan videregive sygdom i den færdige kompost.

3. Møg fra hunde og katte: Her risikerer du, at ekskrementerne indeholder mider, orme eller parasitter, der er skadelige for mennesker.

4. Visse typer madaffald: Rester af råt eller tilberedt kød og generelt tilberedte retter. Animalske produkter skal ikke på kompostbunken, da de lugter og tiltrækker skadedyr. Plantebaserede fødevarer, altså frugt og grønt, kan du sagtens smide på. Undgå dog skræller fra bananer og citrusfrugter, der ikke er økologiske, da de ofte indeholder sprøjtemidler.

5. Aske: Rester fra brændeovnen eller bålfadet skal ikke på kompostbunken medmindre du er helt sikker på, at det er rent træ, der ikke indeholder tungmetaller.

Det kan du bruge kompost til

Den færdige kompost kan bruges som god gødning, der er fyldt med næringsstoffer. Kompostens næringsindhold afhænger lidt af, hvad du har smidt på den i løbet af komposteringsprocessen. Har du brugt gødning fra dyr, vil den også indeholde kvælstof, som er rigtig godt for både nedbrydningsprocessen og planterne, der gødes med komposten efterfølgende. Komposten vil derudover ofte indeholde fosfor, kalium og kalk, som den kan give videre til de planter, du gøder.

Hvornår skal du gøde med kompost?

Det er godt at gøde med kompost i det tidlige forår, når planterne begynder at spire og vokse. Du kan enten lægge et tykkere lag kompost på ca. 4 cm hvert 3. – 5. år eller et tyndere lag kompost på ca. 1 cm hvert år. Dette skal dog også justeres alt efter, hvor næringsrig din kompost er. Hvis den er fyldt med gødning fra dyr, skal du kun bruge ca. halvt så meget kompost til at gøde.

Gødning af træer og buske

Du kan også gøde træer og buske med kompost, og de kan tåle et lidt tykkere lag. Planter du nye træer og buske, kan du med fordel blande lidt kompost med i jorden omkring.

Gødning af køkkenhave og blomsterbede

Når du skal i gang med at så årets afgrøder i køkkenhaven eller plante blomster til havens bede, kan du give dem en god start med lidt kompost. Bland det øverste lag med et par centimeter kompost, før du planter eller sår, så jorden bliver næringsrig.

Gødning af græsplæne

Kompost kan give liv til både nye og gamle græsplæner. Skal du anlægge en ny græsplæne, kan du blande et par centimeter kompost med det øverste jordlag. Gamle græsplæner kan få nyt liv, hvis du blander 1 del kompost med 2 dele sand og strør det udover græsplænen i foråret.

Udfordringer med kompostbunken

Komposten lugter

En kompostbunke skal faktisk ikke lugte, selvom man måske skulle tro, at det var almindeligt. Kompost skal lugte af skovbundsmuld og ikke råddent eller ulækkert.

Hvis den begynder at lugte, er der altså noget galt. Det kan skyldes manglende ilt eller for meget vand i komposten. Dette fører nemlig til forrådnelse.

Du kan skabe mere luft i kompostbunken ved at blande lag af grønt og brunt haveaffald. Hvis komposten er blevet meget våd, kan du blande mere tørt, brunt haveaffald i den.

Komposten er brændt tør

Kompost har brug for både varme og fugt men må ikke få for meget at nogen af delene. Hvis kompostbunken har fået for lidt væske, kan den brænde tør, hvilket stopper nedbrydningen, så komposteringen går i stå.

Du kan undgå dette ved at stikke, vende og blande rundt i komposten fra tid til anden. Sådan kan du også jævnligt holde øje med, om den er både varm og fugtig hele vejen igennem.

Hvis komposten er blevet for tør, kan du vande den. Det vil ofte være nødvendigt om sommeren, medmindre der naturligt kommer meget regn. Hvis det er varmt og tørt, kan det være nødvendigt at vande den med nogle liter vand et par gange om måneden.

Vandmængde og antal gange kan variere alt efter kompostbunkens størrelse og sommerens varme. Som udgangspunkt skal kompostbunken være så fugtig, at du kan presse et par dråber væske ud af en håndfuld kompost.

Komposten tiltrækker dyr

En åben kompostbunke kan både tiltrække rotter og dræbersnegle, hvilket er en af ulemperne ved denne type kompostering. Det skal dog ikke afholde dig fra at vælge denne metode, da der er råd for udfordringerne!

Fordelen ved at kompostbunken tiltrækker dræbersnegle er, at du har dem samlet et sted, hvor du hurtigt kan bekæmpe dem alle på én gang.

Har du oplevet, at komposten tiltrækker rotter eller andre dyr? Så skal du måske lige tjekke madaffaldet igennem. Madaffald der indeholder kød eller mejeriprodukter eller decideret råt kød vil tiltrække dyr som rotter. Undgå derfor at smide dette på komposten.