Salat

Grønkålssalat med appelsin og valnødder

Grønkålssalat er rigtig sundt, og de krusede, grønne blade smager glimrende i salater. Her får du opskriften på en lækker grønkålssalat med appelsin og valnødder.
af Redaktionen.28.10.2021Foto: Betina Hastoft.

Lige nu er det sæson for grønkål, som bl.a. smager skønt i salater. Server denne skønne grønkålssalat til for eksempel glaseret skinke. Salat med grønkål er sund mad de fleste kan lide.

4 personer

Grønkålssalat

  • 200 g grønkål
  • 4 julesalater
  • 1 hoved radicchio
  • 2 appelsiner
  • 1 granatæble
  • 100 g valnødder
  • 100 g abrikoser

Marinade

  • 1 spsk. grov sennep
  • 1 spsk. honning
  • 2 spsk. hindbæreddike
  • 6 spsk. valnøddeolie
  • Havsalt og peber

Sådan laver du grønkålssalat

  1. Skyl grønkålen, og fjern stokken. Hak grønkålen fint.
  2. Skær stokken af julesalaten, og skil bladene fra hinanden. Læg bladene langs kanten på et stort fad som pynt, eller hak 2 af dem i salaten.
  3. Fjern de yderste blade af radicchioen, snit salaten groft, og bland den med grønkålen.
  4. Skær skallen af appelsinerne, så det hvide også skæres væk. Skær appelsinerne i tern, og bland dem i salaten.
  5. Skær granatæblet midt over. Bank kernerne ud. Sørg for, at der ikke kommer hinder med, de er meget bitre. Drys granatæblekernerne over salaten.
  6. Hak valnødderne og abrikoserne groft, og drys dem over salaten.

Marinade

  1. Rør grov sennep med honning og hindbæreddike.
  2. Tilsæt valnøddeolie, og rør blandingen sammen. Smag til med salt og peber. Hæld vinaigretten over salaten.

Sponsoreret indhold