Der er intet, der kan vække glæde, som nybagte boller på morgenbordet. Alene duften af de lune boller kan gøre selv den mest morgensure glad.
Server de sunde boller sammen med kold smør, god hjemmelavet marmelade og den bedste ost, du kan skaffe.
Disse boller er tilsat mysli, så de bliver lidt grovere i det og lægger en solid bund fra morgenstunden. Boller med mysli er også gode som en eftermiddagssnack eller som en sød bolle i madpakken.
Server en skøn hjemmelavet brombærmarmelade til de nybagte boller. Opskriften får du her
Tip: Skal det gå lidt hurtigere om morgenen, kan du lave dejen til boller med mysli aftenen før. Bare tilsæt mindre gær og lad dejen hæve i køleskabet natten over. Så bliver det endnu nemmere at servere nybagte boller til morgenmad.