Konfekt

Guldcakepops med marcipan og saltkaramel

Lav de smukkeste cakepops der smager uimodståeligt af marcipan og karamel og pynter smukt på konfektbordet.
af Redaktionen & Cecilia Fahlström18.12.2020Foto: Stine Christiansen.

  • 50 g dulce de leche
  • 1 nip salt
  • 250 g marcipan
  • 400 g hvid chokolade
  • Spiseligt guldstøv

Få opskriften på cakepops - en lækker lille kage på pind, som er let at lave og har den perfekte størrelse til den søde juletand.

Sådan laver du cakepops med marcipan og karamel:

Opskriften er til 10 stk.

  1. Hæld dulce de leche i en skål, tilsæt salt, og rør rundt.
  2. Smag til, indtil du er tilfreds med mængden af salt.
  3. Sæt små saltkarameltoppe på ca. 1 x 1 x 1 cm på et stykke bagepapir, og stil dem i fryseren i mindst 4 timer og gerne natten over.
  4. Saltkaramellen vil ikke fryse helt igennem, men den bliver langt nemmere at have med at gøre, når den er helt kold.
  5. Del marcipanen i stykker på 25 g.
  6. Tryk et stykke marcipan fladt, placér 1 saltkarameltop i midten, og fold marcipanens sider rundt om saltkaramellen.
  7. Rul forsigtigt kuglen rund.
  8. Fortsæt med resten af marcipanen og saltkaramellen.
  9. Læg marcipankuglerne i fryseren i 1 time.
  10. Hak chokoladen, og smelt den over vandbad eller i mikroovn.
  11. Sæt 1 pind i hver marcipankugle, og dyp kuglen i den smeltede chokolade.
  12. Drys straks med guldstøv, så chokoladen ikke størkner.
  13. Stil cakepopsene i et glas med sukker, og lav de øvrige.

Sponsoreret indhold