Småkager & Cookies

Cookies med havregryn og rosiner

Sammensætningen af havregryn og rosiner er en gammel klassiker. Her får du opskriften på de lækreste cookies til den lille sult.
af Mai Knauer23.01.2022Foto: Columbus Leth.
22 personer

Cookies

  • 150 g grovvalsede havregryn
  • 90 g kokosmel
  • 185 g hvedemel
  • 100 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 40 g mørkt muscovadosukker
  • 100 g rosiner
  • 185 g smør
  • 60 g flydende honning
  • 4 spsk. vand
  • 1 tsk. natron

Pynt

  • 100 g mælkechokolade

cookies med havregryn og rosiner - sådan gør du

  1. Kom havregryn, kokosmel, hvedemel, sukker, vaniljesukker, kanel, muscovadosukker og rosiner i en stor skål.
  2. Varm smør, honning og vand i en gryde ved svag varme, til smørret er smeltet. Sluk for blusset, kom natron i, og rør godt, til blandingen er luftig. Bland smørmassen med de tørre ingredienser.
  3. Tril dejen til 22 små kugler. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Husk god plads imellem kagerne.
  4. Bag kagerne i en forvarmet ovn på 170° i 18-20 minutter. Hold øje med dem. Lad kagerne afkøle helt på en rist.

Pynt: Hak chokoladen, og smelt den over et vandbad. Kom den smeltede chokolade i en sprøjtepose, klip et lille hul, og sprøjt striber over de afkølede cookies. Lad chokoladen sætte sig inden servering.

TIP: Du kan også lave flere chokoladestriber med hvid chokolade og mørk chokolade.

Sponsoreret indhold