Intet er som et lækkert brød, og brød spækket med nødder og kerner er både trendy og sundt. Denne variant indeholder hverken korn eller mel og er det rene slik for en brødelsker. Opskriften er sund og lækker, og så er den supernem at følge.
Se også boliggalleriet: Sådan bor Thomas Rode!
Et lækkert brød er også godt som snack eller som tilbehør til en hovedret, og et nøddebrød egner sig perfekt til et lækkert ostebord.
Her får du en lækker opskrift på et sundt nøddebrød, som du kan lave på et par timer, da det ikke skal hæve. Bag det evt. aftenen før og spis det til morgenmad.
Det skal du bruge:
1 brød
100 g mandler med skal
100 g hasselnødder med skal
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
100 g solsikkekerner
100 g valnødder
100 g pinjekerner
100 g grønne græskarkerner
6 æg
1 dl olivenolie eller koldpresset rapsolie
Salt
Læs også: Opskrift på kartoffelbrød!
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 160°.
Bland alle ingredienser sammen. For en rugbrødsform med bagepapir, og fyld dejen heri. Sæt brødet i ovnen, og bag det 1 time ved 160°. Vend det herefter ud af formen, og lad det køle af på en rist.
Server brødet til morgenmad, frokost eller som tilbehør til et aftenmåltid.
Læs også: Bagerens egen opskrift på surdej!