Overnight oats har taget internettet med storm, og det er der en god grund til. Det er nemlig sådan cirka den nemmeste måde at spise sund morgenmad hver morgen. Overnight oats er ultranemme at lave, sunde og helt utroligt lækre. Men inden vi begynder at lovprise konceptet, må vi hellere forklare, hvad det går ud på.
Mere sund morgenmad: Top dine overnight oats med sund ristet müsli
Overnight oats er sådan set bare havregrød, som laver sig selv, mens du sover - smart! Man blander grovvalsede havregryn med mælk og yoghurt, bær, frugt, frø, nødder, olier, proteinpulver med mere efter smag og behag. Blandingen kommes i en beholder med låg og stilles i køleskabet natten over. Næste morgen er grøden klar, og du kan både sove længe og spise sund morgenmad.
Som du kan læse, så er der rigtig mange variationsmuligheder, og allerede efter første forsøg vil du sikkert begynde at eksperimentere med din helt personlige blanding. Her får du den mest basale og nemmeste grundopskrift til en portion overnight oats:
Bland alle grundingredienserne sammen i dit opbevaringsglas og top med tilbehør efter smag og behag. Grundblandingen kan sagtens holde sig 2 til 3 dage i køleskabet, men hvis du tilføjer frisk frugt, så skal du helst spise den næste dag. Du kan derfor vælge at lave en stor grundportion til flere dage og blot komme tilbehør på om morgenen.
Prøv også: Morgenmad - 10 sikre vindere
Grundopskriften er fundamentet, men tilbehøret er det, der for alvor gør overnight oats til lækker og sund morgenmad. Du kan nemlig komme dine personlige smagsfavoritter i og gøre blandingen sundere eller mere syndig. Her er nogle forslag til lækre kombinationsmuligheder:
Sådan laver du den: