Aftensmad

Komplet påske-menu med lam

Få inspiration til en lækker menu til påskefrokosten med ravioli, stegt lammefilet og mandelkager med citron, og forkæl både smagsløg, venner og familie!
af Carsten Kyster (redigeret af Redaktionen)7.03.2013Foto: Columbus Leth Regi: Royal Copenhagen og privat

Påsken står for døren, og mange søger inspiration til en god påskefrokost-menu, der kan erstatte de traditionelle retter med en nyfortolkning. Vi giver dig vores bud på en delikat påskefrokost, som både er elegant og fyldt med livsglæde og overskud. Alle opskrifterne er til fire personer og indeholder blandt andet lam, som er klassisk gæstemad til påske, tilsat nye smage og lækkert tilbehør!

Påskefrokost-menuen:

  • Byd gæsterne velkommen med en saltet snack bestående af hasselnødder. Ikke nok med, at det er sundt, så tager det også kun 5 minutter at lave.
  • Bliv inspireret af det italienske køkken, og servér en frisk ravioli til forret med krydderurter, ricotta, ærter og parmasan.
  • Lam hører påsken til, og det skal der selvfølgelig serveres til hovedret. Den stegte lammefilet er vendt i rosmarin, og serveres med morkler, majroer, spinatsalat og grønne asparges.
  • Citron er en rigtig forårsbebuder, og egner sig perfekt i desserter. De små italienskinspirerede mandelkager er pyntet med brændt marengs og lime, og afslutter din påskefrokost menu på bedste vis.

Pynt til påske

Giv din påskefrokost-menu et delikat strejf. Pynt dit påskebord med nogle af forårets fine blomster, og erstat de skrigende pangfarver og gamle påskeharer med flot pynt i bløde pasteller. Sammen med den flotte anretning af din påskefrokost-menu giver det dine gæster den ultimative påskefølelse!

påskelam på menuen - stegt lammefilet

Lam er mørt, saftigt og smager godt og egner sig til at komme på bordet både til påske og ved andre højtider.

nem påskesnack

Nødder er sunde og giver ny energi. Lav en supersnack med hasselnødder, som det kun tager 5 minutter at lave.

Nem dressing – basilikumolie

Basilikum er efter persille den mest brugte krydderurt. Brug den generøst og friskplukket i denne olie, som skal trække ½ time inden brug.

Ravioli med friske krydderurter og cremet ricotta og ærter

Ravioli er ikke svære at lave. Her med krydderurter, ricotta, ærter, parmesan og brunet smør.

Mandelkage - perfekt til påskemenu

Afslut med en skøn dessert - små mandelkager med citron, brændt italiensk marengs og lime.

Sponsoreret indhold