Creme brulee er en af de mest kendte desserter nogensinde. Stort set alle mennesker har smagt creme brulee i en eller anden afskykning. Den klassiske dessert stammer helt tilbage fra 1700 tallet og har været på det franske dessertbord lige siden. Der er rigtig mange, som tror, at creme brulee er en besværlig dessert at gå i gang med, men faktisk er det slet ikke svært at lave en rigtig lækker og hjemmelavet creme brulee.
Prøv også denne lækre opskrift på creme brulee med ananassalat
Ingredienser til creme brulee:
(Creme brulee til 4 personer)
4 dl piskefløde
1 dl sødmælk
70 g rørsukker
1 stang vanilje
8 pasteuriserede æggeblommer
1 pasteuriseret æggehvide
Smag også:
Mad og Boligs opskrift på creme brulee med lakrids
Creme brulee med ananassalat
Creme brulee med rabarber
Sådan laver du creme brulee:
Kog fløde og mælk op med sukker og vanilje.
Rør æggeblommer og æg sammen og tilsæt den varme væske lidt ad gangen. Pisk imens og sæt cremen over svag varme. Rør stille og roligt, til det tykner. Cremen må ikke koge.
Hæld cremen over i en dyb tallerken og bag den i vandbad med film over i 25 min. ved 110°.
Køl cremen helt af.
Drys et tyndt lag rørsukker over den kolde creme, lige inden den skal serveres, og smelt sukkeret med en gasbrænder, til der dannes et karamellåg oven på cremen.