Konfekt

Trøfler med mandellikør og kaffe

Chokoladetrøfler med forskellig smag og pynt er et festligt indslag på konfektbordet. Her får du vores opskrift på trøfler med mandellikør med kaffe
Af Mai Knauer23.10.2020Foto Columbus Leth
45 personer

  • 1 dl fløde
  • 10 g pulverkaffe
  • 600 g mørk chokolade
  • 1 spsk. amaretto (mandellikør)
  • 200 g amarettomakroner (fås i italienske specialbutikker og i nogle pizzeriaer)

Sådan laver trøfler med mandellikør og kaffe

  • Kom fløde og pulverkaffe i en lille gryde, og bring det i kog.
  • Hak chokoladen, kom den i en skål, og hæld kaffefløden over. Sæt skålen i et vandbad på et blus, indtil chokoladen er helt smeltet.

  • Tilsæt amaretto, og lad skålen stå ved stuetemperatur i 10 minutter.
  • Læg husholdningsfilm over, og stil skålen i køleskabet 2-3 timer, eller indtil massen har sat sig.
  • Hæld amarettomakronerne i en foodprocessor, og blend dem groft.

Prøv også de her lækre trøfler med hasselnødder, marcipan, rom og kanel

  • Hæld dem ud på et stykke bagepapir på bordet. Form trøflerne med 2 skeer, og rul dem forsigtig i de knuste makroner. Lad dem sætte sig i køleskabet i 30 minutter inden servering.

5 tips når du laver trøfler

  1. Trøflerne kan holde sig 1-2 uger, hvis de opbevares køligt.
  2. Brug gerne mørk chokolade med et kakaoindhold på 70 % til overtræk. Den giver en fin skal og et dejligt bit- tert modspil til alt det søde.
  3. Hvis trøffelmassen bliver for hård,
  4. skal den bare stå 15 minutter ved stuetemperatur, før du bruger den.
  5. Pas på, at trøflerne ikke smelter, når de overtrækkes med varm chokolade. Stik dem på tandstikkere, og dyp dem hurtigt.

Sponsoreret indhold