Vinterkulden har for alvor bidt sig fast og derfor frister de varme simreretter ekstra meget. Vi har fundet fire middagsretter, der gør godt helt ind til benene og som – stort set – passer sig selv.
LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Sund matcha-chia-grød
Lammeskank med abrikoser
Til 4 personer
INGREDIENSER
TIL KARTOFFELMOS
PYNT
FREMGANGSMÅDE
Skær 1-2 cm af kødet i toppen, så benet er frit. Rids fedtet med en skarp kniv. Brun benene i en stor gryde med varm olie sammen med hvidløgene. Krydr godt med salt, peber og rosmarin. Hæld rødvin på, og lad det koge ind til halvdelen. Vask og skræl grøntsagerne, og skær dem i grove stykker. Kom dem i retten sammen med abrikoserne og timian. Tilsæt de to slags fond. Spæd op med vand, så kødet er dækket. Lad retten simre under låg i 1-1½ time, til kødet er mørt.
Tilbered kartoffelmosen: Kom kartoflerne i en gryde, dæk med vand, og kog dem helt møre. Hæld vandet fra, rør smør i sammen med mælk, og krydr godt med salt og peber. Tag kødet fra, si saucen, og kog den i ca. 6 minutter. Tilsæt fintskårne abrikoser, og kog i 1 minut mere. Montér saucen med koldt smør, og tilsæt små buketter af timian. Servér en hel skank til hver, pynt med timian og hakkede abrikoser, og giv sauce og kartoffelmos til.
LÆS OGSÅ: Få opskriften | Grøn smoothie
Karry med lam og løgsauce
Til 4 personer
INGREDIENSER
TILBEHØR
FREMGANGSMÅDE
Brun lammekødet i olie i en stor, varm gryde. Tag det op. Sautér løgene bløde i smør og olivenolie i 5 minutter, uden at de tager farve. Kom kødet tilbage i gryden, og lad det hele snurre i 15 minutter – stadig uden at løgene tager farve. Tilsæt ingefær, hvidløg, gurkemeje, cayennepeber, koriander og garam masala, og lad det varme op kort. Tilsæt tomater og kokosmælk, og lad retten simre i yderligere 45-60 minutter, eller til lammet er mørt. Tilsæt vand undervejs, så det ikke koger tørt. Smag til med salt. Servér lammegryden med koriander, ris og chutney.
LÆS OGSÅ: Få opskriften på nemme ingefærshots
Hvid bønnesuppe
Til 4 personer
INGREDIENSER
TIL TOPPING
TILBEHØR
FREMGANGSMÅDE
Skyl bønnerne, og kog dem i usaltet vand med et laurbærblad under låg i 40 minutter. Når de har kogt, drænes vandet fra, og laurbærbladet kasseres. Skær imens kartoflerne i terninger. Hak bladselleri, løg og hvidløg, og sautér det hele i rigelig olivenolie i en stor gryde. Skær pancettaen i tynde strimler, og kom dem med i gryden. Lad det hele sautere i 5-10 minutter under omrøring. Det skal ikke tage farve. Hæld bouillonen på, og kom bønnerne i sammen med timiankvistene. Lad suppen simre under låg i ca. 30 minutter, eller til alle grøntsagerne er helt møre. Rist mandlerne i lidt olie med salt på en varm pande. De skal blive gyldne og sprøde. Lad dem køle af, og hak dem groft. Kassér timiankvistene, og blend suppen med en stavblender. Smag til med salt og peber. Vend de ristede mandler med oregano og citronsaft, og servér suppen i varme, store skåle toppet med oregano og mandler samt lidt olivenolie.
LÆS OGSÅ: Smoothie: 3 lækre opskrifter med skyr
Bouf bourguignon med bagt mos
Til 4 personer
INGREDIENSER
TIL GRØNTSAGSFYLD
TIL BAGT MOS
FREMGANGSMÅDE
Skær kødet i store tern, og vend det i mel blandet med salt og peber. Snit løg, hvidløg, gulerødder og porre groft. Skær bacon i tykke strimler, og steg dem i olie i en tykbundet gryde. Tag dem op. Brun kødet. Tag det op. Fjern evt. lidt af fedtet, og steg alle grøntsagerne. Tilsæt kød og bacon, og hæld vin og evt. øl over. Kog i 5 minutter. Tilsæt bouillon, krydderurter, salt og peber, og skru ned. Lad det simre under låg i 1½-2 timer. Tag timian og persille op af gryden, og smag saucen til.
Grøntsagsfyld: Rens gulerødder og champignoner, og pil løgene. Kog gulerødderne i 4-5 minutter. Steg løgene møre i smør ved svag varme. Steg champignonerne i 1-2 minutter. Vend grøntsagsfyldet i retten lige før servering.
Bagt mos: Skræl kartoflerne, og skær dem i tern. Kog dem møre uden salt. Hæld vandet fra (gem dog lidt), og mos kartoflerne groft. Rør mosen blød med olie, æg, salt, peber, persille og evt. lidt af vandet. Fordel mosen i 8 kokotter/små gryder, og dryp med olie. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.
Velbekomme!
LÆS OGSÅ: IN guider til en varieret kost