Salat

Rødkålssalat med rødbede, kokosflager og tranebær

Let og lækker rødkålssalat med masser af smag. Perfekt spise i de kolde vintermåneder
af Anita Lindberg20.12.2012

Rødkålssalat

4 personer

8-10 store grønkålsblade
• 2 mellemstore rå rødbeder
• ½ lille rødkål
• 200 g tørrede kokosflager (fås i helsekostbutikker)
• Ca. 1 dl tørrede tranebær
• Ca. 1 dl hasselnødder

Dressing
• 1½ dl friskpresset appelsinjuice
• Ca. 1 spsk balsamico
• Ca. 1 spsk ahornsirup
• Ca. 1 tsk fintrevet ingefær

Fremgangsmåde Snit grønkålen fint. Snit rødkålen fint. Læg kålen på et fad - du kan evt. lave en bund af rødkålsblade som pynt og lægge den udskårne kål ovenpå som vist på billedet. Skræl rødbederne, skær dem i tynde skiver (evt. med mandolin), og læg dem oven på kålen. Tilsæt kokosflager, tranebær og nødder. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen, og hæld den over kålsalaten.
Tip! I stedet for hasselnødder kan du bruge mandler, cashewnødder eller pinjekerner. Du kan også stege to andebryster, skære dem i skiver og servere på toppen, så salaten bliver til en frokostret. Server med brød til.

Prøv også en lækker ribbensteg med rødkålssalat

Få mere inspiration til at bruge kål her:


Gryderet med
kartofler,
og chorizo

Ovnbagt glas-
kål med gede-
ost

Stuvet hvidkål


Små kåltærter

Læs meget mere om de forskellige kålsorter i galleriet herunder

Kend din kål

Sponsoreret indhold