Grønt

Salat af bøgeblade og mælkebøtter med jordbær og løg

Mælkebøtter og bøgeblade hører ikke kun til i haven. Med denne opskrift bliver mælkebøtter og bøgeblade også en delikat spise.
af Mikkel Karstad, Foto: Lars Ranek25.04.2012

(3-4 personer)

2 håndfulde nye bøgeblade
3 håndfulde små mælkebøtteblade
1 skalotteløg
6-8 modne jordbær
2 spsk eddike
2 spsk koldpresset rapsolie
salt
friskkværnet peber

Vask forsigtigt bøgeblade og mælkebøtter, og dup dem let med et viskestykke, så de ikke er drivvåde. Pil skalotteløget, halver det, og skær det i fine strimler. Skyl jordbærrene med toppen på, afdryp dem grundigt, og nip toppen af. Rør eddike, olie, salt og peber sammen til en dressing. Kom løg, mælkebøtter og bøgeblade i en skål, og vend hele herligheden med dressing og tynde skiver af jordbær. Smag til med salt og peber.

TIP: De nye bøgeblade og mælkebøtteblade er sarte urter og ikke velegnede til en tur i salatslyngen. Vask dem forsigtigt, og dup dem tørre med et rent viskestykke.

Læs mere om ukrudt og se de lækre opskrifter med ukrudt:


Spis ukrudt til aftensmad
Marinerede majroer med skvalderkål
Brændenældesuppe med løgkarse og radiser Blomkål med sødskærm og fjordrejer

Sponsoreret indhold