Småkager & Cookies

Julesmåkager med ingefær

Ingefær er et dejligt julekrydderi, og her har vi brugt det i tre forskellige udgaver i nogen lækre julesmåkager.
af Carsten Kyster1.11.2021Foto: Martin Bjørn

  • 100 g smør
  • 175 g rørsukker
  • 1 æg
  • 3 spsk sirup
  • 3 tsk stødt ingefær
  • 2 tsk bagepulver
  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 30 g friskrevet ingefær
  • 50 g karamelliseret ingefær (fås i større velassorterede supermarkeder eller asiatiske købmænd), hakket

Sådan laver du ingefærsmåkager

  1. Pisk smør og sukker til en cremet konsistens. Pisk æg og sirup deri. Bland stødt ingefær, bagepulver, mel og salt sammen, og rør det i massen lidt ad gangen, til det er godt fordelt. Vend revet ingefær og hakket karamelliseret ingefær deri. Kom dejen ud på et stykke bagepapir, rul den til en pølse på ca. 6 cm i diameter, og læg den på køl i mindst 3 timer.
  2. Skær den kolde dejrulle ud til 25-30 småkager, der er ca. ½ cm tykke. Du kan evt. udstikke småkagerne, så der kommer et hul i midten. Læg småkagerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem midt i ovnen i en ca. 175° forvarmet ovn i ca.10-15 min., til de er gyldne. Lad småkagerne køle af på en bagerist.

TIP: Du kan også vælge at pensle småkagerne med mørk chokolade og drysse dem med syltet appelsinskal.

Sponsoreret indhold