Sådan dyrker du dine egne stikkelsbær i haven

Stikkelsbær er et herligt bær, som desværre kan være svært at få fat på i supermarkederne. Derfor er der god grund til at dyrke dem selv i haven.

De smukke lysegrønne eller rød-lilla bær er sprængfyldt med vitaminer og mineraler og egner sig godt som pynt på kager, til marmelade og grød eller som fyld i frugttærter. Selve smagen er på én gang både sød og syrlig. Er dine bær mest til den sure side, kan du fx marinere dem i hyldeblomstdrik inden servering.

Dyrk stikkelsbær i haven

Stikkelsbær (Ribes uva-crispa) er hjemmehørende i meget af Vest- og Nordeuropa. De syrligt-søde stikkelsbær var i en årrække nærmest glemt i både køkkenet og haven. Men nu er bærrene tilbage, fulde af mormorminder og smagen af solskin og sommer. Og buskene er nemme at dyrke i haven.

Om stikkelsbær gik i glemmebogen, fordi ingen orkede at plukke dem på grund af buskenes mange torne, eller om det ganske enkelt gik af mode at dyrke frugt og bær en overgang, kan vi ikke svare på. Den gode nyhed er, at det nordiske køkkens revival har hjulpet til med at få bærret tilbage i haverne og gryderne.

Det er rigtigt, at det er en lidt stikkende affære at få fat i bærrene, men til gengæld er det besværet værd. De smager sødt, friskt og syrligt og minder i konsistens og smag om kiwi. Og nye næsten tornefri sorter er kommet på markedet, f.eks. ’Tatjana’ og ’Larell’.

Det botaniske navn, Ribes uva-crispa, afslører, at stikkelsbær er i familie med både ribs og solbær, og det kom da også til Danmark samtidig med solbær. Stikkelsbær skiller sig ud, fordi de er større og ikke hænger i klaser, som både solbær og ribs gør.

Stikkelsbær kan høstes grønne allerede i juni og løbende derefter når de får farve og størrelse.

Høsttidspunkt for forskellige bær

Plantning af stikkelsbær

Det er let at dyrke stikkelsbær i haven, for buskene passer stort set sig selv. Plant dem i god, muldet jord som fritvoksende buske med ca. to meter mellem buskene. Året efter kommer de første bær.

Stikkelsbær elsker at stå i fuld sol, men kan fint gro i delvis skygge under f.eks. højstammede frugttræer. Her er de dog mere udsat for at blive angrebet af sygdommen med det gruopvækkende navn stikkelsbærdræber.

De fleste sorter er almindelige buske, men du kan også købe dem med stamme, eller du kan selv opstamme dem. Det er lettere at plukke bær på de opstammede typer. Stikkelsbær kan også espalieres i vifteform, eller du kan binde nogle af grenene op i espalier, men husk tilpas afstand imellem grenene. Stikkelsbær vil helst espalieres op af en solrig væg, så får bærrene både mest farve og mest smag.

Hvis du vil dyrke dine stikkelsbær på espalier, kan det gøres på mange måder, fx med wire-espalier som man ofte gør med frugttræer, eller et fritstående af metal, som det fås i de fleste bygge- og havecentre – eller et hjemmelavet espalier af pilegrene, som man ofte bruger til bønner o.l.

Gødning af dine stikkelsbærbuske giver større udbytte

Det er en evig diskussion om, hvorvidt stikkelsbærbuske skal gødes eller ikke, men det vigtigste er først at gøde til vinter, da det ellers kan give ny vækst, som vil være mere udsat for at blive angrebet af stikkelsbærdræber.

Du kan gøde dine stikkelsbær med kompost, og meget gerne kompost, der er lavet med staldgødning.

Beskæring og formering af stikkelsbær

I videoen herunder viser havemand Kenn Römer-Bruhn, hvordan man beskærer og formerer sine stikkelsbærbuske.

Når du beskærer din stikkelsbærbusk, skaber du plads til nye grene, lys og luft til næste års bær og nedsætter samtidig risikoen for sygdomsangreb.

Efter tre-fire års bærhøst kan busken have godt af blive udtyndet, så der kan komme luft og lys til frugterne – det nedsætter risikoen for sygdomsangreb. Foryngelsesbeskæringen kan du foretage hver år ved at fjerne nogle få grene helt nede ved jorden.

Gode stikkelsbærsorter

Stikkelsbær kan plantes ud hele året, men det bedste tidspunkt er efteråret. Du bør dog ikke plante, så længe jorden er frossen.

Buskene er nogle af de første til at få grønne blade om foråret. Allerede i juni og adskillige uger frem kan du finde din skammel og nogle skåle frem og gå i gang med at plukke. Bærrene kan du spise direkte fra busken eller forvandle til grød og kompot, syltetøj, i tærter osv.

Stikkelsbær er fulde af C-vitamin, både i rå og kogt tilstand. Et enkelt stikkelsbær svarer i vitaminer til to appelsiner. Så gem endelig nogle stikkelsbær til vinteren, hvis du ellers kan lade dem være.

De spændstige bær findes i mange sorter med gule, grønne og røde bær. Det er bare at smage dig frem til, hvilket bær du bedst kan lide.

Nedenstående stikkelsbærsorter er resistente eller ikke ret modtagelige over for stikkelsbærdræber (brun belægning på bærrene):

Sygdomme og skadedyr

Den værste sygdom der rammer stikkelsbær, er stikkelsbærdræber. Det er en svampesygdom der går på alle dele af planten. Forebyg ved at være varsom med gødningen, sørge for at plante et lyst sted, og at busken er udtyndet, så der kan komme luft ind til alle grene, skud og blade.

Der findes en del sorter der er mere eller mindre resistente over for stikkelsbærdræber, det er fx ’Captivator’, ’Hinnimäki gul’, ’Hinnomäki rød’, ’Larell’ og ’Tatjana’. De fleste steder i handlen kan du få vejledning til sorter, der er sygdomsresistente.

Stikkelsbær kan rammes af andre svampesygdomme, som skivesvamp, men også en del skadedyr. Det kan være forskellige bladhvepse samt stor og lille frostmåler.

Nogle skadedyr udretter ikke de store skader, men for bladhvepsens larver gælder det, at de sagtens kan tage livet af stikkelsbærbuske, når de optræder i stort antal. Langt det bedste middel mod denne type skadedyr er at sørge for, at der er gode forhold for fugle i haven. Du kan også indsamle larverne, eller behandle et angreb med insektsæbe. (Spis ikke bær, der har været udsat for insektmidler.)