Desserter og kager

Krydderkage med limecreme

Den tunge krydderkage friskes op med limecremetoppe, pyntet med et brombær.
af Hanne Gabel, Foto: Hanne Gabel16.08.2011

Sådan en god tung krydderkage med frisk, syrlige limecreme på toppen er perfekt på sådan en mørk kold efterårsdag, hvor vinden rusker lidt for meget i træerne.

Krydderkage med limecreme

2 stk. krydderkage

Det skal du bruge

Krydderkage:

280 g rørsukker
180 g smør
3 æg
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk reven ingefær
½ tsk stødte nelliker
1 tsk kanel
1,8 dl mælk

Limecreme:

100 g smør 100 g flormelis
saft af ½ limefrugt
1 dråbe grøn frugtfarve

Sådan gør du

Krydderkage:

Rør blødgjort smør og rørsukker sammen, til det har en ensartet konsistens. Rør forsigtigt - det må ikke blive hvidt og skummende. Tilsæt æg lidt efter lidt og rør. Bland mel, krydderier og bagepulver i dejen og til sidst mælken lidt efter lidt.

Del dejen i to smørsmurte forme eller hæld den i en stor form, og bag ved 180° i ca. 35-40 minutter. Er du i tvivl, om din krydderkage er gennembagt, så mål temperaturen med et bagetermometer. Krydderkage skal være 95°, når den er gennembagt.

Bager du krydderdejen som cupcakes i små forme, er bagetiden 22 minutter. Pynt den færdigbagte krydderkage med limecreme, hakkede nødder og brombær.

Limecreme:

Blødgør smørret og pisk det hvidt med flormelis og limesaft. Når cremen er hvid og luftig, kan den farves med den grønne frugtfarve. Hæld cremen i en sprøjtepose og pynt din krydderkage med fx små rosetter.

Se også andre kager fra Rikke Gryberg:


Æbletærte med tranebær og hvid chokolade

Rosmarin og citroncookies


Æbleglas


Kanel og orangescones

Sponsoreret indhold