MENU
Forret:
Krabbekløer med citron og hjemmelavet mayonnaise
Hovedret:
Landkylling på grill
Kartoffelspyd med grillolie
Grillede grøntsager
Dessert:
Jordbærtoast med grillet nektarin og is
6 personer
Krabbekløer:
1,5-2 kg krabbekløer
1 spsk dildfrø
2 fed hvidløg
1 citron
1 dl olivenolie
havsalt og peber
Hjemmelavet mayonnaise:
1 pasteuriseret æggeblomme
1 tsk dijonsennep
1 nip salt
1½-2 dl olivenolie
1 bundt dild
1 citron
Krabbekløer: Slå krabbekløerne med bagsiden af en ske, så de får et knæk. Læg dem i en frostpose. Put dildfrø og hvidløg i en morter, og knus blandingen. Skyl citronen grundigt, riv skallen fint, og rør de knuste dildfrø, hvidløg og citronskal sammen. Pres saften ud af citronen, hæld den over, og tilsæt olivenolien. Krydr med havsalt og friskkværnet peber. Hæld marinaden i posen til krabbekløerne, og lad det hele marinere i nogle timer eller natten over.
Grill krabbekløerne i 8-10 minutter på hver side på en hed grill.
Hjemmelavet mayonnaise: Pisk æggeblommen godt med sennep og salt. Tilsæt en smule olie, mens du pisker. Tilsæt olien efterhånden i en tynd stråle, mens der piskes til mayonnaise. Server den hjemmelavede mayonnaise til krabbekløerne.
Servering: Server krabbekløerne med citronbåde, frisk dild, den hjemmelavede mayo og godt brød til. Og husk skylleskåle.