Køkkenhaven behøver ikke at være en glæde forbeholdt sommeren. Du kan også så visse grøntsager i efteråret, så de spirer og er klar til høst allerede tidligt i det kommende forår. Nogle kan du endda nå at høste, inden frosten for alvor sætter ind!
Når du sår grøntsager udenfor i efteråret, har det den fordel, at du ikke behøver at vande dem så meget. Der er som udgangspunkt fugt nok i jorden, og årstidens hyppige regnvejr sørger for resten. Vær dog alligevel opmærksom på at få vandet, hvis der kommer tørre perioder.
Omvendt skal jorden heller ikke være for fugtig, så frøene rådner. Eller rettere sagt: Jorden skal være løs og veldrænet, så vandet kan løbe fra.
Der er dog nogle afgrøder, der klarer sig bedre gennem vinteren end andre, mens f.eks. spinat, radiser og pluksalat er hurtigvoksende grøntsager, som vil være klar til høst allerede efter seks uger eller mindre. Du kan altså høste af dem et godt stykke ind i december!
Herunder kan du læse mere om, hvilke grøntsager du kan så i efteråret, så du kan nyde godt af din køkkenhave så længe som muligt.
Radiser trives i det kølige danske klima, men skal dækkes til med fiberdug, hvis der kommer let frost. De kan allerede spire ved 5°, og ved højere temperaturer spirer de hurtigere.
Det er en af de hurtigste og nemmeste afgrøder, du kan dyrke. Du skal bare sørge for, at de får nok vand, ellers bliver de bitre.
Hvis du ikke når at få høstet dem alle, så lad dem vokse videre, for både blomsterne og frøstandene smager dejligt.
Spinat spirer hurtigt, så pas på ikke at så den for tidligt, så den når at spire, inden frosten kommer og ødelægger de nye småplanter.
Væksten går i stå, når det er for varmt. Derfor egner spinat sig til at blive sået i køligere perioder.
Spinat kan stå sammen med alle afgrøder.
Rucola er en nem og hurtigvoksende sag i køkkenhaven. Planten spirer ideelt set ved under 18° og er i det hele taget meget tolerant over for kulde. Rucola må ikke mangle vand, for så bliver den bitter.
Grønkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, spidskål, blomkål og palmekål - de fleste kål er faktisk vinterhårdføre. Gennem milde vintre kan det meste vinterkål høstes helt frem til marts.
Andre når at vokse sig store nok til, at de kan modstå vinterkulden, selvom væksten går i stå henover vinteren. De vil kunne høstes i april-maj.
Gulerødder vil helst spire ved mindst 10°, men de kan allerede spire ved 4°. Ved lave temperaturer kan det være godt at dække bedet til, f.eks. med fiberdug, plastik eller glas.
... Også kaldet vintersalater, fordi de tåler en smule frost og kan overleve vinteren, så de skyder igen til foråret.
Dæk småplanterne til med fiberdug for at holde snegle og kållarver væk. Tynd ud i salaterne løbende ved at høste bladene, så vil planten sætte nye salatblade helt ind i vinteren.
Hvidløg kan sættes året rundt, men oktober er faktisk det mest optimale tidspunkt for at opnå det bedste udbytte.
De er noget af det nemmeste at dyrke, og når de er høstet, holder de længe, hvis du opbevarer dem korrekt. Og så kan du bruge de hvidløg, du køber i supermarkedet til at så!
Fennikel-frø kan ikke tåle frost, men en større plante kan godt tåle lidt, så du kan med fordel så frøene hen på sensommeren. Selvom planten ikke når at vokse sig helt så stor i efteråret som om sommeren, kan den godt nå at blive spiseklar inden vinter!
Snegle og kållarver har vokset sig store hen på efteråret, hvor de kan være en trussel for dine nyplantede grøntsager. For at undgå at dyrene gør skade på dine småplanter, kan du dække dem med fiberdug. Det vil samtidig beskytte dem mod den værste frost.
Du kan vælge at så dine grøntsager i mistbænk, som vil yde ekstra beskyttelse mod frostvejr - evt. i et drivhus. Du kan også dyrke afgrøder i krukker, som du nemt kan tage ind, når frosten bliver for hård.
Prøv evt. lidt forskellige metoder og se, hvad der sker. Held og lykke med efterårssåningen!
Kilder: samvirke.dk, nelsongarden.dk