Desserter og kager

Parfait af vanilje med bær og chokolade

Opskrift på parfait med vanilje. En is der er nem at lave uden ismaskine. Desserten i den lækre menu, hvor du kan skabe restaurantstemning i dit eget hjem.
af Marie Melchior, Foto: Betina Hastoft13.02.2022

Forskellen på parfait og is er, at cremen til parfait ikke varmes op.

Opskrift på vaniljeparfait med bær og chokolademendiants

Parfait er nemmere at lave end is, hvis du ikke har en ismaskine, da fløden i parfait piskes til flødeskum, og parfait er derfor naturligt luftig.

Parfait af vanilje - opskrift til 6 personer

  • 1 vaniljestang
  • 6 pasteuriserede æggeblommer
  • 150 g sukker
  • 5 dl piskefløde

Chokolademendiants med lavendel

  • 200 g mørk chokolade
  • 200 g hvid chokolade
  • 2 spsk tørret lavendel

Bær

  • 250 g hindbær
  • 250 g blåbær eller mange flere...

Sådan laver du parfait med vanilje:

  1. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk æggeblommer med sukker og vaniljekorn til det er hvidt og cremet. Pisk fløden til skum. Vend flødeskummet forsigtigt i æggesnapsen.
  2. Hæld cremen i en beholder, og frys den til is.
  3. Tag parfait ud af fryseren 15-20 min. før servering. Så er den lækre parfait af vanilje dejlig blød i konsistensen til dine gæster.

Sådan laver du chokolademendiants

  1. Smelt mørk og hvid chokolade hver for sig over vandbad.
  2. Læg bagepapir på en bradepande. Brug bagsiden af en ske til at lave mønstre med den smeltede chokolade eller brug en decopen fra Lékué, så kan du være mere præcis med mønstrene.
  3. Drys straks med tørret lavendel, og stil chokoladerne køligt, så de kan stivne.
  4. Anretning: Server kugler af parfait i skåle, og læg en hvid og en mørk chokolademendiant ved. Server med et væld af friske hindbær og blåbær.

Sponsoreret indhold