Konfekt

Konfekt har en helt særlig plads i traditionerne ved juletid. Det er juleslik, som tilmed kan samle venner og familie, når det skal laves. Find vores lækre konfektopskrifter her!

OPSKRIFTER PÅ KONFEKT TIL HØJTIDEN

Ingen jul uden konfekt. Særlig hyggeligt er det, når det skal laves, og det er da også en god aktivitet at lokke børnene med til. Så opstår der en helt lille slikfabrik, hvor marcipan og smeltechokolade havner nærmest allevegne, og julestemningen indfinder sig i takt med at produktionen tager fart. 

Marcipankonfekt

Mandler med mandler, kan man godt tænke, når man lærer at marcipan er lavet af mandler, og at vi tilmed ofte bruger mandler, når vi udsmykker marcipankonfekten. Læg risalamande og mandelgaver oveni, og så må vi konkludere at mandler på være julens nødder.

Her får du vores favoritopskrifter i kategorien marcipankonfekt:

Hjemmelavet konfekt

Konfekt er en af de der ting, der altså bare ikke er det samme, hvis man køber det færdiglavet. Hjemmelavet byder jo som sagt på hele aktiviteten forbundet med at lave konfekten selv, så det ville da være synd at købe snebolde og havregrynskugler, når du kan lave dem mindst lige så lækre selv og sammen med dem du holder af. 

Vores yndlings havregrynskugle er en opskrift med et tvist. Den klassiske er ellers også ret fantastisk, men prøv de her havregrynskugler med kaffesmag.

Vi er også svært glade for rocky-road, som faktisk er en hel plade hjemmelavet chokolade. Mums!

Hjemmelavet slik

Hvis ikke man lige er klar over, hvordan man laver karameller, så lyder det lidt omstændigt, at skulle finde ud af at lave. Sagen er bare den, at rigtig meget af det klassiske slik er noget man sagtens kan lave selv, og det er ikke spor sværere end at forme nogle marcipankugler, så alle kan være med.

Prøv en af de her slik-opskrifter:

Åh-åh, men hvad så, når du har lavet stakkevis af hjemmelavet konfekt? Hvordan opbevares den bedst? Selvom vi godt gad, så kan man ikke spise det hele på en gang. Læs vores guide til opbevaring af konfekt.

Sponsoreret indhold