Udnyt det danske sommervejr, når det viser sig fra sin bedste side, og flyt dine måltider ud under åben himmel. Familiens store kuglegrill kan nemlig bruges til meget andet end de vanlige grillpølser med brød, og det nyder vi til fulde, så snart kalenderen viser maj måned. Har du en gasgrill, er du endda så privilegeret, at det i princippet altid er grillsæson, og så kan selv julemaden tilberedes over grillens hotte flammer.
Har du imidlertid svært ved at få madfantasien til at række, så se med her, hvor vi giver dig 11 nye grill-favoritter og et par gode grill-tips til den klassiske kulgrill med på vejen!
Optænding
Hvis du har en kulgrill, så tænd op i god tid, så kullene er ordentligt varme, inden de hældes i grillen. Kullene er klar, når de er dækket af grå aske. Brug en grillstarter med lugtfrie optændingsblokke – undgå optændingsvæske, det lugter skrækkeligt!
Rist risten
Brug helst ikke for meget tid på at rengøre din grill, og brug aldrig sæbe eller kemikalier, for så brænder kødet meget nemt på. Rens i stedet risten ved først at opvarme den og dernæst rense den med en stålbørste.
Der er noget helt særligt over danske asparges - især når de har fået en tur på grillen. Servér dem med rejer, dildcreme og frisk stenbidderrogn, når det er i sæson. Opskriften her er til 6 personer som forret.
Glem de klassiske grillpølser for en stund, og servér en lækker oksekotelet med masser af sommergrønt. Med denne opskrift kan du slå to fluer med et smæk, for det hele kan tilberedes på ingen tid!
Noget af det bedste ved den danske sommer er friskhøstede grøntsager — for slet ikke at tale om at forvandle dem til unikke retter og passe dem ind i lækre sommermenuer. Her er tomat, spinat og grillet halloumi en perfekt forret!
Er du vild med pulled pork? Så vil du med garanti forelske dig i denne grillede porchetta med masser af krydderier! Vi deler vores nemme opskrift her!
Ærter, forårsløg, krydderurter og rabarber kombineret med duften af svinemørbrad på grillen. Her får du en opskrift på let og lækker gæstemad, der emmer af sommer.
Squash er en af vores grønne favoritter, og takket være den milde nøddeagtige smag, kan den tilberedes og serveres på tusind forskellige måder. Få opskriften på grillede squash i timianolie her!
Forkæl dine gæster med en bid af Toscana, og servér lækker, grillet lammefilet, fyldte auberginer og den toscanske klassisker panzanella.
Grillspyd er måske noget af det nemmeste du kan lave på grillen – det gør det til en helt oplagt hverdagsret i sommermånederne. Opskriften er lige til at gå til.
Prøv at bruge dine stikkelsbær i en skøn sommersalat. Bland de syrlige bær med perlebyg og grøn pestosovs, og servér den til stegt eller grillet kylling.
De fleste danskere holder af at grille og gør det gerne allerede fra maj. Derfor har vi kreeret en enkel og nem forret af sæsonens bedste råvarer lige til at tilberede på grillen!
Tag forskud på sommerens glæder ved at tænde op i grillen og tilberede en god omgang weekendmad af årstidens allerbedste råvarer!
Du får det bedste resultat, hvis du har helt styr på grillprocessen. Her er 5 tips til grillen, der giver perfekt resultat hver gang: