Brød

Mette Blomsterbergs gode brød

Mette Blomsterberg har lavet en skøn opskrift på saftigt focacciabrød med rosmarin og flagesalt. Få opskriften her!
Christine Agertoft / Opskrift: Mette Blomsterberg / Foto: Mette Wotkjær17.08.2016

Mette Blomsterberg er kendt for sine smagslækre og smukke kager, men derfor kan Danmarks kagedronningen sagtens trylle et helt fænomenalt brød frem. Det her saftige focacciabrød er toppet med aromatisk rosmarin, og prikken over det berømte i er det knasende og simple flagsalt.

Prøv også:

Mette Blomsterberg-opskrift på brød

Det skal du bruge:
  • 50 g gær
  • 1 l lunkent vand
  • 300 g ølandshvede, fin
  • 1 kg italiensk hvedemel,
  • tipo 00
  • 2½ spsk. flagesalt
  • TOPPING:
  • 1 dl god olivenolie
  • 3 stk. rosmarinstilke
  • 1½ spsk flagesalt
  • 1 bageform/dyb bradepande på 30 x 40 x 6 cm
  • bagespray eller smagsneutral olie

Sådan laver du Mette Blomsterbergs brød:

  1. Smuldr gæren ud i røremaskinens skål. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt dejen i lavt gear i 25 minutter. Den lange æltetid er vigtig, for det sikrer en elastisk dej, der kan bære sig selv, selv om den er lind.
  2. Sluk for røremaskinen, og tag dejkrogen af. Lad dejen hvile utildækket, mens den stadig er i røreskålen i 30 minutter.
  3. Smør den dybe bageform jævnt med bagespray eller smagsneutral olie.
  4. Hæld forsigtigt den hævede dej ud i den smurte form, og lad den igen hæve utildækket i yderligere 30 minutter.
  5. Fordel olivenolien ud over dejens overflade. Drys flagesalt og plukket rosmarin ud over olien. Tryk roligt dybe huller ned i dejen med fingrene med gode mellemrum.
  6. Sæt brødet ind i en 230° forvarmet ovn, og smid lynhurtigt ½ dl koldt vand ind i ovnens bund – luk straks ovnlågen igen.
  7. Bag brødet, til det er godt gyldent, ca. 35 minutter, afhængigt af ovnen.
  8. Lad det varme brød afkøle let på en bagerist.

Find lækre Mette Blomsterberg-opskrifter her:

Mette Blomsterberg CITRONSPECIER
Mette Blomsterberg VANILJEKRANSE
Mette Blomsterberg CITRONTÆRTE
Mette Blomsterberg KOKOSTOPPE
Mette Blomsterberg JULEKRANSEKAGE
Mette Blomsterberg KANELTRØFLER
Mette Blomsterberg LEMON CURD TÆRTE
Mette Blomsterberg NAPOLEONSHATTE
Mette Blomsterberg PECANTÆRTE
Mette Blomsterberg PISTACIE-KARAMELLER
Mette Blomsterberg RABARBER-CUPCAKES
Mette Blomsterberg VALNØDDE-CUPCAKES
Mette Blomsterberg NOUGATTOPPE
Mette Blomsterberg FUDGE
Mette Blomsterberg OTHELLOLAGKAGE

Sponsoreret indhold